Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I)e føkste Hellige i Sverige.
hans Soster samt to Andre bleve døbte
der i Egnen forend Ældste Mikael
Johnson i 1852 kom der til som
Missionær fra Danmark. Denne dobte
en ældre Kone og et Par Andre i
Helsingland, hans Fodeegn. Men da
Broder Johnson efter en kort Tids
Forlob blev landsforvist og sendt i
Lænker til Malmø, blev Evangeliets
videre Udbredelse foreløbig standset
i den Del af Landet. Det var
forbeholdt Skaane og de andre sydlige
svenske Provinser at blive
„Mormonismens" Vugge for Sveriges
Vedkommende, og ikke forend tiere Aar
derefter fik Missionærerne Fodfæste
i de nordlige Provinser. I
September Maaned 1852 forlod Peter Adolf
og hans Søster Erikka deres Fodeegn
og rejste til Kjøbenhavn, hvor fra de
i December s. A. emigrerede til Utah
i John E. Forsgrens Kompagni.
Peter nedsatte sig i Brigham City,
hvor han fremdeles bor og er en af
Byens agtede og paalidelige Mænd.
Han fungerer dersteds for
Nærværende som 1ste Raadgiver til
Biskoppen i Iste W a rd samt beklæder tiere
andre Tillidsposter.
Christina Erikka Forsgren er født
d. 26de April 1820 i Gefle, Sverige.
Da hun var ti Aar gammel begyndte
hun at tjene ude hos Fremmede, og
da hendes Broder John kom tilbage
fra Amerika i 1850 tjente hun hos en
Grosserer i Gefle. Hun blev meget
forbauset over at se ham, thi Alle
havde troet, at han var død,
eftersom de i mange Aar ikke havde hort
fra ham. Noget af det Første, han
fortalte sin Søster var, at han var
sendt af Gud for at skulle frelse sin
Familie og Slægtninge, og at han ikke
havde forglemt hvad hans Moder
havde forlangt af ham paa sit
Dødsleje, nemlig at han skulde sørge for,
at hans yngre Søskende ikke hen-
faldt til Ugudelighed. Nu kom han
for at opfylde denne Formaning.
Glæden over at se sin Broder, efter
saa mange Aars Fraværelse, var
ubeskrivelig, og hun var paa en
mærkværdig Maade bleven forberedt for
hans Komme. I Januar Maaned 1850,
eller omtrent sex Maaneder før hans
Ankomst, var hun nemlig en Dag,
medens hun sad i Kirken, bleven
paavirket af en alvorlig Bekymring
med Hensyn til sin Sjæls Frelse, og
i det Øjeblik Præsten betraadte
Prædikestolen blev hun overvældet af
en besynderlig Fornemmelse — en
Slags Mathed, der begyndte i
Hovedet og trængte sig gjennem hele
Legemet til Fødderne. Hendes
legemlige Kræfter forlod hende
aldeles, og hun blev henrykt i et Syn, i
hvilket hun tre Gange saa’ en stor
sort Hund, som hun troede skulde
forestille Djævelen, og dette fik hende
til at tage den Beslutning, at hun
aldrig mere vilde gaa ind i den
lutherske Kirke. Derefter horte hun en
Røst, som sagde, at den nærværende
Kristendom var forkert, men at der
d. 26de Juni næstkommende skulde
komme en Mand med tre Bøger, og
Alle, som vilde frelses, maatte tro
den Lære, han forkyndte. Røsten
sagde endvidere, at Enhver, som blev
frelst, maatte rejse langt bort over
Havet. Først da man sang den sidste
Salme i Kirken vendte hendes
naturlige Kræfter tilbage igjen.
Da hendes Broder John paa den i
Synet nævnte Dag ankom til Egnen
anerkjendte hun strax, at han var
Manden, og at Bibelen, Mormons
Bog og Pagtens Bog, som han bragte
med sig, vare de tre Bøger, hun havde
set i Synet. Desuagtet gjorde hun
betydelig Modstand en kort Tid, men
det varede ikke længe førend hun
under sine Samtaler med Broderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
