Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Solsystemet.
skjellige Anskuelser af Virkningerne
af en og samme Kraft.
Centripetal- og Centrifugalkraften
i Forening bevirke Legemets
Centralbevægelse. og naar deres Styrke staar
i et bestemt Forhold til hinanden,
maa vedkommende Legeme
uophørlig beskrive en krumlinet Bane om
C?
Tyngdepunktet, Systemets Centrum :
disse Kræfter kaldes derfor ogsaa
Centralkræfter.
Vi kjende ikke
Tiltrækningskraftens Natur, kun saa meget vide vi :
overalt hvor der er Masse, der er
ogsaa Tiltrækningskraft, og denne
Kraft stiger i samme Forhold som
Massens Størrelse tiltager. Paa
Grund af Tiltrækningskraften nærme
to Legemer sig hinanden, og hvis f.
Ex. det ene af disse Legemer er 1000
Gange tungere, eller indeholder 1000
C O ’
Gange mere Masse end det andet, og
Afstanden mellem de to Legemer er
1001 Mil, saa nærmer det letteste af
de to Legemer sig 1000 Mile henimod
det tungeste, medens dette kun nær-
g 7
mer sig 1 Mil henimod hint. Man
forudsætter imidlertid, at intet tredie
Legeme paa nogen Maade indvirker
paa begge Legemerne, og at der kun
er taget Hensyn til Virkningen af
Massens Størrelse.
Foruden Massen har ogsaa
Afstanden Indflydelse paa
Tiltrækningskraften. Antage vi, at et Legeme
er saa overordentligt tungt, at alle
de andre Legemer, som ere under
dets Indflydelse, i Forhold til det
kunde kaldes uendelig lette, som f.
Ex. Jorden og en Sten, saa behover
man kun at tage Hensyn til det lettere
Legemes Afstand fra det tungere. I
dette Tilfælde danner man sig den
Forestilling, at Kraften saa at sige
udstrømmer fra Centralpunktet,
udbreder sig over st orre og storre Rum
o o- taber i Styrke i Forhold til som
den f jærner sig fra Kilden. I
Virkeligheden formindskes
Tiltrækningskraftens Styrke i kvadratisk Forhold
til Afstanden fra Centralpunktet;
saaledes har den i dobbelt Afstand
kun en Fjerdedel, i tredobbelt
Afstand en Niendedel, i firdobbelt
Afstand en Sextendedel osv. af den
oprindelige Styrke.
Oprindelsen til Svingkraften er os
ubekjendt; vi vide f. Ex. ikke, naar
og hvorledes Jorden fik den förste
Impuls til sin fremskridende Bevægelse.
Men idet vi se Svingkraften midt i
dens Virksomhed, forstaa vi vel dens
Forhold til Tiltrækningskraften. Et
Legeme, som en Gang var sat i
Bevægelse, vilde, hvis ingen Hindring
var tilstede, vedblive at bevæge sig
O O
retlinet fremad, uden nogensinde at
standse. Ved Centralbevægelsen
ytrer Tangentialkraften sig i
Legemets Stræben efter at antage en
retlinet Bevægelse, medens Tyngden
bevirker Legemets stedsevarende Fald.
Resultatet af denne Samvirken er:
Legemets Lob i en krumlinet Bane.
Krumningens Storrelse eller Form er
afhængig af de respektive Forhold
mellem Tangentialhastigheden og
Faldhastigheden. I hvert Sekund
rykkerjorden omtrent J danske Mil
fremad i sin Bane og falder en
Ubetydelighed mer eller mindre end 1J Linie
mod Solen. Herefter bestemmes
Krumningen af Jordbanen, som ikke
er ens paa alle Punkter, men
forholdsvis af- og tiltagende ; med andre Ord:
Jordbanen er ingen Cirkelbue, men
en Ellipse.
Den. som uforbeholdent roser det,
han agter at kjobe, og den, som
opregner Fejlerne ved det, han ønsker
at sælge, bor grundlægge en
ærlig Handelsforretning tilsammen.—
Lavater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
