Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Erindringer fr v. Missionen i Skandinavien. 70
geliet Forkyndelse. I Danmark er
Folket storligen velsignet med baade
politisk og religiøs Frihed,
sammenlignet med Fortiden. I Løbet af det
sidste Halvaar ere vi næsten slet ikke
blevne forstyrrede. Det Eneste, som
kunde bemærkes er, at Øvrigheden
undertiden paa et eller andet Sted
søger at hindre Brodrene i at prædike.
Naar en Ældste Hytter fra et Sted til
et andet maa han have sin
Skuds-maalsbog paategnet af Præsten i det
Sogn, hvor han sidst har boet, og
naar han saa ankommer til et andet
Sogn, maa han ogsaa melde sig hos
den derværende Præst og faa sin Bog
retmæssig paategnet, thi ellers liar
han ingen Ret til at opholde sig i
Egnen. Naar han melder sig og
Præsten faar hans Forretning at vide,
nyder han alt andet end en venlig
Modtagelse, men Præsten kan dog
ikke forhindre ham fra at prædike
Evangeliet, da Danmarks Grundlov
tillader Enhver at vælge sin egen
O O
Religion. Loven, som forbyder fri
Religionsøvelse, er nemlig
tilbagekaldt, og Enhver kan nu døbe deres
Born eller lade være efter eget Behag.
Jeg kan sige, at Herren har storligen
velsignet Danmarks Indvaanere, og
naar jeg skal bære et sandt
Vidnesbyrd om dem, maa jeg sige, at de i
Almindelighed ere et godt, uskyldigt
og ærligt Folk. I Sverige har man
meget mere at kæmpe med, og
Ældsterne ere underkastede mange
Li-deiser, uagtet Forfolgelsen i det
forløbne Halvaar ikke har været saa
haard som tidligere. Jeg vil her
nævne, at Biskoppen i Skaane, hvor
vor største Konference i Sverige er
organiseret, har udstedt et Budskab
til Præsterne, hvilket forbyder disse
at forfølge vore Ældster med Politiet.
Derimod raader han dem til at besøge
de stakkels bedragne Folk, som have
annammet ,,Mormonismen", tale til
dem, prædike for dem i Kirkerne og
prøve paa at drage dem tilbage til
den „hellige evangeliske Religion".
Jeg er visselig glad over, at de ville
bede for os, hvilket er meget bedre
end at sende en Politibetjent efter os
og kaste os i Fængsel. I Norge, der
kan betragtes som en besynderlig
Nation, er vor Stilling anderledes.
Folket dersteds have en vis Agtelse
for deres Medmennesker, og de
behandle i Almindelighed vore Ældster
paa en artig Maade, medens de
samtidig sige : „Vi kunne ikke lade Eder
prædike som I behage." Den Gang
vort Missionsarbejde paabegyndtes i
Norge, havde jeg den Ære at arbejde
der i to Aar, i hvilket Tidsrum jeg
blev arresteret tre Gange. Men jeg
enedes altid særd.eles godt med
Dommerne, thi naar jeg blev fremfort for
Skranken spurgte de mig: „Har De
prædiket?" „Ja, jeg har." „Har De
dobt Nogen?" „Ja, jeghar." „Men
De ved jo nok, at dette er imod
Landets Love." „Ja, jeg ved det, men
det er i Overensstemmelse med Guds
Love." „Ja. men vi maa domme Dem
efter Landets Love." „Meget godt;
gjor De blot Deres Pligt, og jeg vil
gjøre min." Vi vare meget artige
og hoflige mod hverandre. Jeg ærede
dem i deres Stilling, og til en vis Grad
agtede de mig i min. De gave mig
de bedste Værelser, de havde i deres
Fængsler, samt rene Lagener, og de
besøgte mig flittigt for at se, om jeg
havde Vand og Brød nok. Jeg
erindrer, at jeg i Løbet af de förste fire
Dage, som jeg tilbragte i Fængsel,
var saa interesseret i at læse vor
Kirkes Skrifter, at jeg næppe vidste, om
det var fire Dage eller fire Minutter.
Jeg var den Gang forholdsvis et
Barn i Kirken, og Herrens Aand
aabnede min Forstands Øjne samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
