Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christoffer O. Folk manns Biografi.
73
CHRISTOFFER O. FOLKMANNS BIOGRAFI.
(Fortsat fra Side 63.)
Den 23cle Januar 1853 afholdt vi
Forsamling hos Gaardmand Svend |
Monsen. Manden var troende, men
Konen og Børnene vare meget vrede
og vilde ikke være i den Stue, hvor
Forsamlingen holdtes. Strax
forsamledes der en Del Slægtninge og
Naboer, bevæbnede med Knipler, for
at ville mishandle os, men vi holdt
vor Forsamling i Korthed og kom
bort førend Nabolagets værste
Drabanter kom tilstede. Idet vi sagde
Farvel til Manden raabte en gammel
Matrone af f uld Hals : „Forfør ham
ikke! forfør ham ikke!" Vi kom
ljkkelig og vel fra Stedet, endskjøndt
de skrege og raabte efter os af alle
Kræfter.
Den 30te s. M. holdt vi
Forsamling lios A. Madsen i Klemmensker
Sogn, hvor den syge Kone var bleven
helbredet. Der var Djævelen
bleven vred, thi da vi havde aabnet vor
Forsamling og Broder Larsen
begyndte at prædike for de mange
tilstedeværende Søskende og Venner,
blev han pludselig afbrudt af en
Pøbelhob, som havde samlet sig i en
nærliggende Dal i Lyngen og nu
stormede frem mod Huset lig Stimænd
og Røvere. Den tidligere omtalte P.
Wævesten viste sig strax som
Anfører og bød Larsen med en
frygtelig Ed at holde sin Mund, hvilket han
ogsaa gjorde. Wævesten begyndte
da uden videre at slaa, og den
efterfølgende Skare fulgte hans
Exempel, medens de skrege: „Ville I gaa
tilbage til vor Tro ?" osv. Uden
Forskjel sloge de løs med deres Knipler
paa hvem som helst de kunde faa fat
paa. Det lykkedes mig at komme ud,
efter at jeg havde faaet nogle Slag i
Hovedet, men Broder Larsen blev
frygtelig mishandlet og fik et stort
Hul slaget i Hovedet, saa at Blodet
randt ham ned i Ansigtet. Omsider
slåp han dog ogsaa ud, og det
lykkedes os tilsidst med megen
Anstrængelse at løbe bort fra vore Fjender.
Vi gik ind i Skoven og skjulte os en
Tid, hvorefter vi gik til Broder P.
Pedersen og fik vore Saar forbundne.
Vi salvede Saarene med Olie, og de
lægtes snart. Foruden Larsen og jeg
bleve følgende Brødre mishandlede :
P. Pedersen, Jørgen Hansen,
Frederik Øman, Johan Øman, W.
Wallen-tinsen, A. Bech og Søster
Wallentin-sen. Flere Andre bleve ogsaa
pryglede i en mindre Grad.
Trods disse Mishandlinger fortsatte
vi vort Arbejde iblandt Folket, men
vi lærte at gaa forsigtigt tilværks,
hvorfor Herren holdt sin beskyttende
Haand over os, uagtet de mange
Planer, som lagdes for at tilføje os Ondt.
Den 10de April rejste jeg i
Forening med Broder Larsen til
Kjøbenhavn, hvor vi indgave Beretning om
den bornholmske Mission. Is i
Farvandene hindrede os fra at overvære
Generalkonferencen, som afholdtes en
kort Tid i Forvejen. Under vort
Ophold i Kjøbenhavn nøde vi stor Glæde
iblandt de Hellige og Brødrene
dersteds. Broder Larsen døbte ogsaa
Rigsdagsmand Sonnes Søster.
Broder H. P. Olsen fra Zion og min
Fætter O. C. Olsen ledsagede os tilbage
til Bornholm, hvor til vi ankom
d-29de April. ’ De nævnte to Brødre
vare i Generalkonferencen blevne
beskikkede til at virke som Missionærer
m
paa Bornholm. Jeg rejste nu
betydeligt omkring i Forening med min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
