Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christoffer O. Folk manns Biografi.
75
at virke som Missionær paa
Bornholm. Vi gik bestandig fra By til
By, holdt store Forsamlinger, vandt
mange Venner samt underkastedes
en Del Forfølgelse og mødte en Del
Modstand fra Præsternes Side. Den
lste Marts besøgte vi saaledes en
Gaardmand ved Navn A. Ivryld, hvor
Præsten Vollike og en Skolelærer
Klausen netop vare i Færd med at
overtale Manden til ikke at tro
„Mor-monismen". Ivryld havde en kort
Tid i Forvejen kjøbt et af vore
Skrifter, og ved Læsningen deraf var han
kommen til at h}dcle vor Lære. Da
vi uventet traadte ind, blev Præsten
helt forskrækket, men Ivryld
bemærkede: ,,Tab ikke Modet, Hr. Pastor!
fordi disse gode Mænd kommer ind.’’
„Nej," gjenmælede Præsten i en
meget sagtmodig Tone, „jeg frygter
ikke for dem, som blot kunne slaa
Legemet ihjel." Efter en lille Pause
indlod jeg mig, ifølge Værtens Ønske,
i Samtale med Præsten, og en hel
Del af Naboerne forsamlede sig for
at høre Diskussionen. Vi holdt os til
Evangeliets første Principer, og
jeg-beviste min Tro af Bibelen, hvilket
jeg ogsaa forlangte, at han skulde
gjøre, men da han Intet kunde hente
derfra til Bevis for Barnedaabens
Rigtighed blev Folket utaalmodig^,
og eftersom jeg vidnede for Præsten
til Omvendelse blev han meget vred,
hvorfor han i sin Ivrighed kjøbte
Skrifter af mig for 4 Mark 8
Skilling, hvilke han derpaa opbrændte,
sigende: „Nu fik jeg da den Djævel
brændt." Derpaa forlod han Iluset
med megen Harme. Folket, som
bevidnede dette, tabte Tilliden til deres
Præst, og en tilstedeværende
Gaardmand ved Navn C. Brodersen, som
blev Troende derved, blev døbt et
Par Dage derefter.
Den 28de Marts døbte jeg en 80
Aar gammel Kone, Moder til N.
Pedersen, som formedelst
Alderdoms-svaghed stadig havde holdt Sengen et
Aar og havde mistet baade Synet og
Hørelsen. Hun glædede sig meget,
sagde hun, ved at have oplevet den
Tid, som hendes Fader havde talt
saa meget om, da Guds Tjenere
skulde vandre om for at prædike
ligesom i gamle Dage. Uagtet hun var
blind, saa’ hun mange Ting, thi hun
kunde bestandig se Aanderne, der
sang og læste for hende.
Ifølge min nye Beskikkelse begav
jeg mig strax paa Rejsen til Bornholm,
hvor til jeg ankom d. 5te Maj 1854,
og den følgende Dag blev jeg venligt
modtaget af min Fader, som endnu
boede paa Limensgade, men han
havde solgt sit IIus i den Hensigt at
emigrere til Zion, uagtet han endnu
ikke var døbt.
Som omrejsende Ældste paa hele
Øen, derefter som Forstander for
Svanike Gren og senere som
Forstander for Rønne Gren rejste jeg stadig
omkring i Forening med Præsident
C. G. Larsen, II. P. Møller samt
Andre og prædikede Evangeliet i
omtrent 2 Aar og 9 Maaneder
uafbrudt, med Undtagelse af en kort
Tid om Høsten 1854 og 1855, da jeg
arbejdede i det Timelige. I dette
Tidsrum gjorde Herrens Gjerning
stadig Fremgang, og jeg følte mig
meget lykkelig og glad under mit
Arbejde. Herrens Kraft fulgte
stadig vor Virksomhed, de Syge bleve
helbredede, Djævle uddrevne og
Guds Aand udgydt over de Troende
i en stor Fylde. Jeg vil kun omtale
et Tilfælde. Den 17de Juni 1855
besøgte jeg og min Broder Peter en
Broder A. Andersen, hvis Hustru var
haardt plaget af en uren Aand;
hendes Ansigt var helt fordrejet og
Sindet forvirret. Vi bleve enige om, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
