Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Erindringer fr v. Missionen i Skandinavien. 82
og samme Dag Kl. 12 Middag
fortsatte de Rejsen med Jærnbanen til
Liverpool, hvor til de ankom Kl. 8
om Aftenen. Den 7de April førte en
liden Dampbaad de Hellige ud til det
store todækkede Paketskib „William
Tapscott," ført af Kaptejn Bell. Her
bleve Emigranterne ordnede og
organiserede i forskjellige Afdelinger
samt anviste deres Pladser og Køjer.
De skandinaviske Hellige indtoge den
ene Side af Skibet og omtrent 360
engelske og svejtsiske Hellige den
anden Side. Alle bleve organiserede
og ordnede i 10 Kvarterer, 5 engelske
og 5 skandinaviske, hver med sin
præsiderende Ældste, hvis Pligt var
at paase Renlighed og Orden osv.
Som Præsident over det Ilele
beskikkedes Ældste Robert F. Xcslen, og
hans Raadgivere vare Ældsterne
Henry H. Harris og George Rowley.
Under dem præsiderede Ældsterne
S. P. Guhl, J. F. Klingbeck, P. A.
Fjeldsted, Anders Petersen, Lars
Nilsson og Morten Petersen over
Skandinaverne. SomTolke fungerede
C. Jeppesen og Niels Jacobsen og
som Kokke H. O. Magleby og Anton
Petersen. Mandag d. Ilte April
lettede Skibet Anker og blev
bugseret ud tilsøs med sin kostbare
Ladning af 726 Sjæle. Zions
Glædes-sange løde overalt i Skibet, da det
ståk i Søen, men disse efterfulgtes
siden af et Kor af den i de første
Dage saa almindelige Søsyge, hvori
næsten alle af ganske Hjærte deltoge.
Forøvrigt var Overrejsen meget
behagelig ; kun en Person døde, og dette
var en 62 Aar gammel svensk Søster
(Inger Olson), som havde været syg
og svagelig i fire Aar. Derimod fødtes
O DO
to Børn af engelske Mødre, og 19 Par
bleve ægteviede ombord, nemlig 5
engelske, 1 svejtsisk og 13
skandinaviske Par. I nder hele Rejsen
kaldtes Emigranterne til Bøn hver
Morgen og Aften Kl. 8, og hver
Søndag afholdtes tre Forsamlinger paa
Dækket samt to Aftener om Ugen
Forsamlinger i hvert Kvarter.
Rejsens Ensformighed blev ogsaa oplivet
ved Sang, Musik, Dans, Lege osv.,
hvori de Yngre naturligvis toge den
fornemste Del, medens de Ældre
morede sig med at være Tilhørere og
Tilskuere. Føreren for Selskabet,
Ældste R. F. Neslen, skriver:
„Rejsen i det Hele taget var en af de
behageligste af de fem, som jeg har
gjort over Atlanterhavet, paa Grund
af det gunstige Vejr, den ypperlige,
gode Orden, og de almindelig gode
Følelser, som uafbrudt herskede
under hele Rejsen. *** Jeg følte,
at det i Sandhed var et ansvarsfuldt
Hverv at have Varetægten over et
Selskab, sammensat af Folk fra saa
mange Lande, talende ni forskjellige
Tungemaal og med ejendommelige
Sæder og Skikke; men formedelst
den Trofasthed og Agtpaagivenhed,
som de Hellige lagde for Dagen,
fandt jeg snart, at Bj-rden var langt
lettere, end jeg havde ventet; og
ved vor Ankomst hid (New York)
erklærede Lægerne og
Embedsmændene, at vi vare den bedst ordnede
og pynteligste Emigration, som
nogensinde var landet i denne Havn."
Efter 31 Dages Rejse ankom
Selskabet til New York og landsattes i
Castle Garden den 14de Maj.
Allerede samme Dag fortsatte de fleste af
Emigranterne Rejsen med en
Dampbaad op ad IIudson-Floden til
Albany, hvor de ankom den følgende
Dags Morgen. Der fra gik de samme
Dag med Jærnbanen via Niagara
til Windsor i Kanada, hvor de d.
16de satte over Floden til Detroit,
og fortsatte strax Rejsen med en
anden Jærnbane til Quincy, hvor de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
