Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ældste Ca i; i. Fjelds Behetnino.
mange Aar derefter, da jeg aflagde
ham et Besøg paa en Tid, da Folk
begyndte at kalde mig
„Mormon-Kaptejnen". Idet jeg forklarede
ham Forskjellen mellem
„Mormonismen" og Lutheranismen fik han ondt
og kunde kun svare mig med nogle
dybe Sukke. Omsider sagde han
dog: „O Carl! jeg véd ikke, hvor
Du har lært det altsammen."
Efter min Konfirmation rejste jeg
tilsøs i omtrent tre Aar, hvorpaa jeg
kom i Lære paa Eidsfos Jærnværk
og blev Jærnstøber i 1844. To Aar
senere blev jeg gift, og i 1851 rejste
jeg til Drammens Jærnstøberi. Aaret
efter (1852) læste jeg først i
Aviserne om „Mormonerne" i
Frederiksstad, hvorledes Missionærerne bleve
indkaldte for Retten og forsvarede
sig saa frimodigt, samt beviste
Ugyldigheden af Barnedaaben og andre
Lærepunkter i den lutherske
Religion. I Særdeleshed fængsledes min
Opmærksomhed ved Beretningen om
Jærnstøber II. 1\ Jensens kraftige
Vidnesbyrd om „Mormonismens"
Sandhed. At en Jærnstøber kunde
tilintetgjøre Præsters og
Politiembedsmænds Argumenter, følte jeg
som Fagmand mig stolt af, og jeg
syntes nu, at Jærnstøberne vare
blevne til Noget. Jeg fortalte mine
Arbejdskammerater, hvad jeg havde
læst i Avisen, og ytrede til dem. at
vi jo slet ikke vare døbte. Herover
bleve de næsten helt rasende, og dette
ere de endnu, saa vidt jeg véd.
Men nu vilde jeg til Danmark.
Efter at jeg havde korresponderet
med en Jærnstøber Christensen i
Aarhus angaaende Arbejde forlod jeg
min Fødeby Drammen samt min
Familie og begav mig paa Rejsen til
Danmark. Vi frøs imidlertid fast i
Kristiania Fjord, hvisaarsag vi ikke
naaede den lille Kjøbstad Ebeltoft i
Jylland førend d. 20de Decbr. To
Dage senere kom vi til Aarhus, men
da der paa Grund af den haarde
Frost intet Arbejde fandtes,
besluttede jeg tilligemed en
Rejsekammerat at tage sydpaa for at forsøge min
Lykke. Vore Penge vare slupne op
og vi vare i et fremmed Land, men
jeg maa sige, at et bedre Folk end
dem, jeg traf i Jylland, har jeg
aldrig fundet. Vi gik igjennem
Skanderborg, Horsens og Vejle til
Kolding, hvor jeg arbejdede nogle Uger,
og fortsatte derpaa Rejsen over
Belterne samt Fyen og Sjælland til
Kjøbenhavn, hvor vi ankom d. 0te Febr.
1853. Iler fik jeg, efter betydelig
Søgen, Arbejde hos O. M. Bock, en
Jærnstøber paa Kristianshavn, hos
hvem C. D. Fjeldsted, der for Tiden
præsiderer over den skandinaviske
Mission, havde taget Arbejde en
Ugestid i Forvejen. Som Skjæbnen
vilde have det, bleve vi to —
Fjeldsted og Fjeld — Arbejdskammerater,
og da jeg erfarede, at han var
„Mormon", blev jeg inderlig glad, thi
jeg-havde saa længe ønsket at tale med
en Saadan. Vi kom derfor snart i
en fortrolig Samtale, og det varede
ikke længe førend jeg blev overbevist
om, at „Læren" var Sandhed,
takket være min kjære Broder
Fjeldsteds Vidnesbyrd. Denne Mand,
som jeg med Rette kan kalde min
Fader i „Mormonismen", kan jeg
aldrig glemme.
Den Gte April 1853 blev jeg af
Sandgraver Hansen ved Daab
indlemmet i Jesu Kristi Kirke af
Sidste-Dages Hellige og fik
Haandspaalæg-gelse den følgende Søndag (d. Ode
April) af P. O. Hansen. Jeg havde
i Forvejen gaaet flittig til
Forsamlingerne, hvor jeg iblandt Andre
stiftede Bekjendtskab med Jærnstøber
Jensen, som jeg havde hørt saa megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
