Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Planeterne.
Raadhuset, en af Sandsten og
Ado-bis solid opfort Bygning, der ogsaa
ses paa Billedet, var beliggende paa
den modsatte Side af Gaden fra
Tempelblokkens sydostlige Hjorne. Den
blev opfort i Aarene 1849 og 1850,
og benyttedes til Afholdelse af min-
dre Præstedømsmøder indtil den blev
ødelagt ved Branden d. 21de Juni
f. A. Murene af denne historiske
Bygning staa endnu, men
forhaabentlig vil der med det Förste blive
opfort en stor og anseelig Bygning paa
Pladsen.
PLANETERNE.
Den nærmeste Planet ved Solen er
Merkur, og, ordnet efter deres
Afstand fra Centrallegemet, følge
dernæst: Venus, Jorden. Mars,
Planet-oiderne, Jupiter, Saturn, Uranus og
Neptun. Planeterne deles enten i de
øvre og nedre Planeter, eller i indre,
mellemste og ydre Grupper.
Nedre Planeter kaldes de, hvis
Baner ligge indenfor Jordens, nemlig
Merkur og Venus. Øvre Planeter
ere de, hvis Baner omslutte Jordens,
nemlig Mars, Planetoiderne, Jupiter,
Saturn, Uranus og Neptun.
Til den indre Gruppe hore
Merkur, Venus, Jorden og Mars; den
mellemste Gruppe bestaar af
samtlige Planetoider; den }7dre Gruppe
indeholder: Jupiter, Saturn, Uranus
og Neptun.
Man skjelner mellem de øvre og
de nedre Planeter, fordi visse
Fænomener finde Sted enten udelukkende
ved disse eller ved hine. Indre
Konjunktion, Gjennemgang over
Solskiven. Morgen- og Aftenstjerne og
storste Elongation ere Fænomener,
som kun finde Sted ved de nederste
Planeter.
For at gjøre sig et Begreb om
indre Konjunktion tænker man sig, at
S (Fig. 1) er Solens Plads, E
Jordens Plads og Cirklen udenom S en
nedre Planets Bane. Naar nu
Planeten, set fra Jorden, staar i samme
Retning som Solen, saa befinder den
sig enten i U (mellem Jorden og
Solen), eller i O (hinsides Solen) ; hint
kaldes nedre Konjunktion, dette øvre
Konjunktion. Ved disse
Lejligheder gaar Planeten sædvanligvis forbi
Solen
ovenforel-ler nedenfor
Solskiven. og kun i
sjældne
Tilfælde hænder det,
at Planeten ved
sin nedre
Konjunktion ligesom bevæger sig
over Solskiven,
eller at
Planetens Gjennemgang finder Sted.
De nedre Planeter vise sig aldrig
i stor Afstand fra Solen; staar en
saadan op for Solen, kaldes den
Morgenstjerne, og gaar den ned efter
Solen, hedder den Aftenstjerne.
Denne Betegnelse anvendes
imidlertid fortrinsvis paa Venus. E i Fig. 1
er et Punkt i Jordbanen. Betragter
man en nedre Planet fra E, saa
eidet klart, at den ikke kan ses i større
Afstand fra Solen end Berøringslinien
EA eller EM antyder, og befinder
Planeten sig i A, saa er den i største
østlige Elongation. I förste Tilfælde
er den Aftenstjerne, i andet Tilfælde
Morgenstjerne. Medens Planeten
Fig. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
