Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123 Jesse Nathaxiel Smiths Beografi.
naaede Böffellandet, og en Dag maatte
vort Tog vente over en Time, medens
en stor Bøffelhjord passerede over
Vejen foran os. Vi fulgte i
Pionerernes Spor langs Platte-Flodens
nordre Bred. I Black Ilills mødte vi
nogle Brødre, som havde været
Medlemmer af Mormonbatallionen og nu
vendte tilbage til deres Familier.
Efter at vi vare gaaede gjennem
South Pass mødte vi Pionererne ved
Little Sandy paa deres Tilbagerejse
til Winter Quarters. En Forsamling
blev afholdt, og oplivende
Beretninger givne om Dalen og omliggende
Egne. John Smith blev foreslaaet til
Præsident for Staven, som skulde
oprettes dersteds; ligeledes blev det
nævnt, hvem der skulde være
Medlemmer af Højraadet. Willard
Richards erklærede, at de havde
fundet Stedet, hvor de Hellige skulde
samles, at de havde opmaalt en Stad
og givet den Navnet Great Salt Lake
City (Store Saltsøstad). Pionererne
tøvede hos os en Dag.
Den 25de Septbr. (1S47) ankom vi
til Dalen, hvor vi fandt en Afdeling
af Mormonbatallionen, som havde
overvintret i Pueblo ; ligeledes nogle
faa Hellige fra Staten Mississippi,
som havde forenet sig med
ovennævnte Afdeling Soldater ved
Arkan-sas-Floden. Settlementet bestod af
et Fort, bygget af Adobis, som
omsluttede 10 Akres Land. Der
fandtes en Port paa hver af Fortets fire
Sider, men ellers ingen andre
Aabninger end Skydehuller. Fortet blev
senere udvidet med 10 Akres Land
mod Syd og ligeledes 10 Akres mod
Nord ; Husene vendte Facaden til de
saaledes dannede Firkanter.
Det blev snart indlysende, at der
vilde blive stor Mangel paa
Fødemidler førend man kunde gjøre sig
Haab om nogen Høst, og næsten Alle
maatte derfor leve paa knappe
Rationer ; dette var i Særdeleshed
Tilfældet i vor lille Familie, da vi ikke fik
halv saa megen Føde som vor Natur
krævede. Der fandtes kun meget
faa Køer hos os, og da de fleste af
disse havde hjulpet til at trække
Vogne over Sletterne, gave de os kun
meget liden Mælk. Heldigvis var
Vinteren 1847—48 særdeles mild, og
Arbejdsoxerne fandt Græs nok ude.
Vore Huse bestod hovedsagelig af
Træhytter uden Gulv ; Tagene vare
flade og bestod af runde Træstykker
og Jord. En stor Mark blev
indhegnet og Sæd udsaaet. Det første
Forsøg paa at vande Jorderne
mislykkedes, men ved Øvelse gik det
omsider ganske heldigt. Derefter
kom de bekjendte „Crickets", som
begyndte at opæde Afgrøden, og
uden Tvivl vilde de have ødelagt det
Hele, hvisikke store Flokke af smukke
Maager vare komme fra hinsides
Saltsoen og slugt dem.
De første Møller i Dalen vare af
den simpleste Slags og manglede
Sigtemaskinerier: da Hveden
desuden var fuld af Brand, blev Melet
alt andet end godt. Meget af Majsen
var frossen og Melet daarligt i
Forhold. Kun ganske ubetydeligt
Grøntsager kunde erholdes, og at faa
Kartofler hørte næsten til Umulighederne,
paa Grund af det Vanskelige i at
erholde Sæd. Frugt var ukjendt hos
os, med Undtagelse af Rønnebær,
som vi undertiden kjøbte af
Indianerne. Flæsk havde man ikke i
nogen Slags Skikkelse, og kun meget
lidt andet Kjød. Man fangede nok
lidt Fisk i Utah-Søen, men det var
langt fra tilstrækkeligt til at
tilfredsstille Mangelen.
Saa lille var det tilsyneladende
Forraad af Tømmer i Bjærgene, at
Ingen blev tilladt at nedhugge noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
