Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jesse Nathaniel
idet jeg og en Kammerat blev
omringet af 16 Indianere, der vilde
plyndre os. Vi viste imidlertid Tegn til
at ville slaas, hvilket blev vor Frelse.
Ifølge Beskikkelse undersøgte jeg de
øvre Dale, som findes ved
Sevier-Flodens og Rio Yirgins Udspring og
indgav en Rapport desangaaende til
Kirkens Historieskriver. I Febr.
1859 blev jeg valgt til Borgmester i
Parowan og det følgende Foraar hjalp
jeg til med Anlæggelsen af
Miners-ville i Beaver County.
Medens jeg d. 12te Septbr. 1860
var beskjæftiget med Høstarbejde i
Miner s ville Marker modtog jeg et
Brev fra Geo. A. Smith, der
underrettede mig om, at jeg var kaldet til
at gaa paa en Mission til Europa, og
at Missionærerne skulde forlade Salt
Lake City d. 25de s. M. I en Hast
ordnede jeg mine Affærer og begav
mig den følgende Dags Morgen paa
Vejen til Parowan. Jeg overlod mine
Forretninger i min Broders Hænder
og forlod Hjemmet d. 17de. Ved
Ankomsten til Salt Lake City blev
jeg underrettet om, at min
Arbejdsmark skulde være Skandinavien.
Efter at have modtaget min
Beskikkelse og Velsignelser rejste jeg over
Sletterne tilligemed 50 andre
Ældster, som skulde paa Mission til
forskjellige Dele af Verden. Iblandt
disse vare Apostlene Orson Pratt,
Erastus Snow og Geo. Q. Cannon.
Vi ankom til Florence efter en stræng
Rejse, der varede i 40 Dage. Der
solgte vi vore Kjørebefordringer og
toge med den sidste Dampbaad, som
gik ned ad Missouri-Floden dette
Aar, til St. Joseph, hvor fra vi rejste
med Jærnbanen til New York. Efter
at have besøgt nogle Slægtninge paa
Vejen, afrejste jeg tilligemed 14
andre Ældster fra New York d. 1ste
Decbr, med Dampskibet „City of
Baltimore" som
Mellemdækspassa-gerer, og efter 12 Dages stormfuld
Rejse ankom vi til Liverpool, hvor vi
meldte os hos Præsidenterne Lyman
og Rich. Da jeg ikke ønskede at
forlade England førend Præsident
Cannon ankom, gjorde jeg en Tur
ind i Landet, hvor Joseph F. og S.
H. B. Smith arbejdede som
Missionærer. Hos det amerikanske
Gesandtskab i London erholdt jeg
Rejsepas, og da jeg ligeledes var forsynet
med min Beskikkelse fra
Præsidentskabet i Liverpool til at skulle
arbejde i den skandinaviske Mission,
afsejlede jeg fra London d. 1ste Jan.
1861 i Selskab med W. \Y. Cluff og
J. P. R. Johansen. Sørejsen gjaldt
Rotterdam, den nordligste Havn paa
Kontinentet, som den Gang var fri
for Is. Formedelst det daarlige Vejr
varede det fire Dage førend vi kom
over, og saa løb Damperen paa Grund
i Mundingen af Floden Meuse (Maas),
uagtet en ombordværende Lods havde
Skibet under sin Kommando hele
Tiden. Eftersom vi havde betalt
Rejsen 20 Mile længere, ventede vi paa
Højvande, men da der ingen
Udsigter vare for Skibet at komme flot saa
snart, gik vi iland med Baaden, som
skulde hente Proviant. Vi ankom til
Brielle, en befæstet Stad i Holland,
fra Landsiden. Her talte Folket
Fransk, og vi havde en Del Besvær
med at gjøre os forstaaelige for
Indlæggerne. I det frygtelig kolde
Vejr satte vi over Rhinens
Flodmundinger i en Isbaad. Paa den nordre
Side af nævnte Flod var Tysk
(egentlig Hollandsk) Landets Hovedsprog.
Vi lejede en Karet og kjørte til
Ley-den ad en meget smal Vej, der var
omtrent 10 Fod højere end det
omliggende flade Land og bevoxet paa
begge Sider med Træer. I Leyden
(Fortsættes paa Side 105.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
