Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Planeterne Mei. kur og Venus. 110
kort for Solopgang ;l,den fjærner sig
aldrig mere end 27f Grader fra
Solen ; dette er dens storste Elongation.
Den kan altsaa ikke komme i
Opposition til Solen, aldrig gaa gjennem
Meridanen ved Midnat, og kan
aldrig gaa ned eller staa op mere end
2 Timer efter eller for Solnedgang og
Solopgang. I nedre Konjunktion
har den en tilsyneladende Størrelse
af 13 Sekunder, i ovre af 4}
Sekunder. Naar den er synlig, lyser den
med en stærk, hvid Glans.
Merkurs Diameter er 640 Mil. 19
Merkurkugler ere saa store og 13 £
Merkurkugler saa tunge som
Jordkuglen. Merkur er altsaa næsten
1 4-10 Gange saa tæt som Jorden.
Gjenstande paa Merkurs Overflade
tiltrækkes kun halvt saa meget som
paa Jordens Overflade. Nogle af de
yderst sjældne og vanskelige
Iagttagelser af Merkurpletterne gav
Anledning til den Antagelse, at der er
store Bjærgkjæder paa denne
Planets Overflade, som indlulles i en
Atmosfære, og til Bestemmelsen af
Rotationstiden til 24 Timer 5
Minutter. Lysvexlinger, analoge med
Maanens, kunne tydelig paavises paa
Merkur, om end ikke skarpt
afgrænsede. Ved sin største Elongation
viser den sig næsten halvt oplyst; i
den øvre Konjunktion (svarende til
Fuldmaanens Stilling) kan den ikke
ses paa Grund af Sollyset; i den
nedre Konjunktion er den undertiden
synlig som en cirkelrund lille, sort
Skive paa Solskiven ; dette Fænomen
benævnes Merkurgjennemgang.
Efter hvert Forlob af 115 Dage 21
Timer (synodisk Omlobstid) træder
Merkur i nedre Konjunktion med
Solen. Denne Konjunktion maa ske
i Nærheden af en Knude i
Merkurbanen, naar Planeten skal gaa tværs
over Solskiven, hverken over eller
under samme. I de første Dage af
Maj og November befinder Jorden
sig i sin Bane i Merkurbanens
Knudelinie. Naar nu Merkur paa samme
Tid træder i nedre Konjunktion med
Solen, saa finder en Gjennemgang
Sted. Gjennemsnitsvarigheden af en
saadan Gjennemgang er 5 Timer. I
hvert Aarhundrede finde omtrent 13
Merkurgjennemgange Sted. I dette
Aarhundrede ville endnu to
Gjen-nemgange indtræffe, nemlig d. 10de
Maj 1891 og d. 10de Novbr. 1894.
Da Venus er større end Merkur og
kommer Jorden nærmere, naar den
er i nedre Konjunktion, saa kunne
Iagttagelser af Venus i
Almindelighed foretages med Instrumenter af
ringere Styrke end de, som anvendes
ved Merkurgjennemgange, og de
Resultater, som kunne udledes af
Venus-gjennemgange, have mere virkeligt
Værd for astronomiske Beregninger,
end Maalinger af
Merkurgjennemgange.
Venus, hvis Middelafstand fra
Solen er 14} Millioner Mil (danske
eller geografiske), har en kun lidet
fra Cirkelformen afvigende Bane,
som hælder 3 Grader 24
Minutter imod Ekliptika og gjennemløber
denne Bane i 224 Dage 16 Timer 49
Minutter 7 Sekunder. I nedr^
Konjunktion nærmer den sig Jorden
indtil en Afstand af 5 Millioner Mil,
medens dens Afstand fra Jorden i
øvre Konjunktion er 34? Millioner
Mil. Venus’ Lysvexlinger ere
særdeles tydelige. I sin ovre
Konjunktion (Fuld-Venus) er den
meget nær ved Solen og derfor
usynlig i omtrent 14 Dage. I sin nedre
Konjunktion (Ny-Venus) bliver den
kun synlig naar en Gjennemgang
finder Sted, da den gaar forbi Solskiven
og ses som en lille, mørk Cirkelskive
paa Solskiven. Dette finder Sted,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
