Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Christian A. Madsens Biografi.
uværdige og fordærvede „Mormoner".
Var min Fader blevet bedraget? Var
ban paa sin gamle Alder blevet en
Lettroens Bolt ? Men hvordan kom
da det ophøjede Sjælsudtryk i hans
Aasyn? Kunde Saadant være en
Frugt af bedragerisk Indflydelse?
Umuligt. Jeg kjendte Intet i min
Tilværelse af et saa uensartet
Resultat mellem Aarsag og Virkning. Efter
en lang Taushed, under hvilken
Fader betragtede mig med en venlig,
selvbesiddende Sikkerhed, der var
baade meget veltalende og
overbevisende, var mit første Spørgsmaal til
ham: ,,Har Du i,,Mormonismen"
erfaret ,,den Guds Kraft til Salighed",
som Bibelen vidner om, at Kristi
Evangelium besidder?" Fader
besvarede dette Spørgsmaal meget
tilfredsstillende. I mine Bønner havde
jeg ofte adspurgt Ilerren om, at hvis
noget dødeligt Menneske kunde
opnaa det „Højeste", kunde da jeg
opnaa det? Og mit Sind hvilede
dunkelt paa det Skriftsted: „Evangeliet
er en Guds Kraft til Salighed for
alle dem, som tro" ; fordi jeg i
min Erfaring havde lært, at om jeg
skulde kunne opnaa hvad jeg dunkelt
tænkte var det „Højeste", behøvede
jeg Kræfter, som jeg endnu ikke var
i Besiddelse af. Efter at Fader
tilfredsstillende havde udlagt dette
Skriftsted for mig og baaret
Vidnesbyrd til dets Sandhed, vedbleve vi
indtil Klokken var fire om Morgenen
at tale om Evangeliet og Guds Riges
Oprettelse paa Jorden i disse sidste
Dage. Forend jeg gik til Hvile
erklærede jeg til Fader, at jeg troede
hans Vidnesbyrd og vilde indgaa i
Pagten ved Daab til Syndernes
Forladelse. Fader græd af Glæde og
meddelte mig, at Herren havde forud
givet ham den Forvisning, at jeg vilde
annamme Evangeliet.
Den følgende Vinter var mig en
Glædens Tid. Jeg drak af
Sandhedens rene Kilder. Aabenbaringens
Lys skinnede i min Sjæl med den
ubeskrivelige Tilfredshed, som kun
kjendes ved Nydelsen deraf. Jeg
blev døbt i Kjøbenhavn d. lGde April
1854 af Ældste O. N. Liljenqvist,
og modtog Ilaandspaalæggelse Dagen
efter af Præsident John Van Cott
og Fader.
Mit første Embede i Kirken var
Skriver i Sjönabäcks Gren. I Maj
Maaned 1854 blev jeg ordineret til
Præst, og i den følgende Oktober til
Ældste. Jeg forblev i min Stilling
paa Kammerherre Hallenborgs Gods
(Rydgaard) til Oktober 1855.
Indtil den Tid prædikede jeg
Evangeliet i Omegnen hemmeligt og dobte
Mange. Vi holdt Forsamlinger om
Natten i Iluse og i Skove, som vi
bedst kunde, og havde mange
glædelige Timer. I November 1855 blev
jeg kaldet til omrejsende Ældste paa
Sydsjælland, og i Februar 185G blev
jeg beskikket’til Præsident for
Stockholms Konference, men blev
landsforvist i Maj samme Aar. De
Omstændigheder, som syntes at have
foranlediget min Landsforvisning, vil
jeg nævne i Korthed. De første
Troende, som bleve døbte efter min
Ankomst, vare iblandt Kongens
Hoffolk ;foruden de Døbte var der Andre,
som troede, hvilke foraarsagede ikke
liden Opvækkelse paa Slottet. Jeg
følte advaret og blev paamindet om
at være forsigtig, men Flere, som
vare ansatte paa Slottet, bleve
til-lagte Minigheden, og det hemmelige
Politi begyndte at vise os særdeles
Opmærksomhed. De overværede
vore Forsamlinger og vogtede mine
Foretagender, men vare hoflige og
artige i deres Adfærd. Jeg tillige-
o o ö
med Ældsterne Cederstrøm og Ømann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
