Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(5
Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
granter fra Kjöbenhavn til Kiel, fra
hvilket Sted de i Forening med de
allerede ankomne Jyder toge med
Jærnbanen til Altona, hvor de strax
gik ombord paa Sejlskibene
„Franklin’* og „Humboldt". Den 14de April
afgik omtrent 500 Hellige fra
Kjøbenhavn til Kiel med Dampskibet
„Albion" og Resten, cirka 250 Sjæle,
med Dampskibet „Aurora" d. 17de.
Strax efter Ankomsten til Altona gik
de ombord paa Sejlskibene
„Electric" og „Athenia".
Emigranterne, som saaledes rejste
over Atlanterhavet med de fire
ovennævnte Skibe, stodte atter sammen i
Florence, hvor fra de mindre
Bemidlede fortsatte Rejsen til Dalen med
Kirkens Vogne, medens de Andre,
som vare i Stand til at kunne gaa op
med egne Befordringer, bleve
organiserede i to uafhængige
Kompagnier. Det ene af disse anførtes af
Ældste C. A. Madsen og bestod af
264 Personer, 40 Vogne, 14 Heste,
174 Oxer, 99 Ivøer, 37 Kvier, 7 Kalve,
6 Hunde og 10 Høns, samt
medbragte 22 Telte, 32 Komfurer, 5
Revolvere og 37 Rifler. H. G. Hansen
var Vagtkaptejn og J. C. A. Weibye
Sekretær for dette Kompagni, der
inddeltes i 6 Afdelinger, over hvilke
Søren Larsen, J. C. A. Weibye, X.
Mortensen (Lynge), Thomas Lund,
Lauritz Larsen og Chr. H. Grøn
fungerede v som Kaptejner; den
Førstnævnte havde 5 Hestebefordringer
under sin Varetægt, medens de andre
fem havde 8 Oxevogne hver.
Det andet Kompagni, der ligeledes
bestod af omtrent 40 Vogne med
tilsvarende Trækdyr, Køer osv.,
anførtes af O. IS’. Liljenqvist, og John
Van Cott blev ansat til
Overopsyns-mand for begge Kompagnier, som
brøde op fra Florence d. 14de Juli.
De første Dage var det noget be-
sværligt, da Oxerne, der ikke altid
vilde lystre de uvante Kuskes
Kommando, løbe fra Vejen adskillige
Gange, men ved lidt Øvelse gik det
snart bedre. Rejseruten fra Florence
var via Elkhorn River, Loup Fork,
Wood River, Willow Lake,
Rattle-snake Creek, Fort Laramie, Upper
Platte Bridge, Devils Gate, South
Pass, Green River osv. til Salt Lake
City, hvor til Selskabet lykkelig og vel
ankom d. 23de Septbr. Forøvrigt
giver Ældste J. C. A. Weibye, fra
hvis Dagbøger vi egentlig have
erholdt det meste af vor Underretning
om Emigrationen i 1862, følgende
Forklaring om Rejsen over Sletterne:
„Kaptejn C’. A. Madsen raadte os
til at medtage flere
Nødvendigheds-gjenstande, hvilket vi ogsaa gjorde,
og vi vare vel organiserede da vi
begyndte Rejsen fra Florence. I
Begyndelsen tilbagelagde vi kun faa
Mile om Dagen, hvilket var godt for
os, som vare uvante til at drive Oxer.
Vi havde i Almindelighed gode
Lejrpladser ; kun enkelte Gange maatte
vi overnatte paa Steder, hvor der ikke
fandtes Vand. Paa de fleste Steder
var der Græs i Overflødighed til
vore Kreaturer, og undertiden ogsaa
Brænde nok, men en stor Del af
Vejen maatte Søstrene nøjes med at
koge og stege Maden ved tørrede
Solsikker og Kreaturgjødning. De
fleste af os maatte gaa hele Vejen,
og nogle af Søstrene kjørte kun over
de større Floder; over de mindre
Vandløb maatte mange af dem vade
ligesom Mændene. Ikke sjæklen bare
vi Brødre Søstrene og Børnene over
Floderne og Bækkene i vore Arme
eller paa Ryggen, naar man flygtede
for, at Oxerne ikke kunde trække
Vognene over. Vi fulgte vore
Lederes Raad nøjagtigt, og derfor gik det
os godt, thi vi kunde ikke læse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
