Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(5 Erindringer fra Missionen i Skandinavien.
omtrent 1000 Hellige og Fremmede
vare tilstede. Den lode og 16de
mødte vi med Præstedømmet i
Generalraad. Brødrene fra Missionens
forskjellige Dele, som udelukkende
vare beskjæftigede i Evangeliets
Tjeneste, vare tilstede, med Undtagelse
af En eller To, hvis Arbejdsmarker
vare saa langt borte, at Indbydelsen
til Raadet ikke kunde naa dem itide.
Saa gavnligt var dette
Konference-raad til Alle, os selv iberegnet, at de
to Dages Forsamlinger alene var
rigelig Erstatning for vor Rejse.
Ældsterne behøvede Undervisninger om
mange Ting, og Guds Aand var
udgydt over os, saa at vore Hjærter
inspireredes til at give og modtage
Herrens Villie angaaende dem. Vi
mødte atter med de Hellige i
Kjøbenhavn d. 21de, og samme Dags Aften
begave vi os paa Rejsen til Holland
og Svejts over Hamborg.
Under vort Ophold i Danmark
udvistes os den størst mulige Venlighed
af Alle, som vi kom i Berørelse med.
De Hellige syntes at kappes med
hverandre om at gjøre det behageligt
for deres besøgende Brødre. Alle
Ældsterne, som talte offentlig, nøde
Frihedsaanden i stor Fylde. Vi kunne
visselig ikke erindre, at vi nogensinde
have følt større Frihed til at tale
eller havt mere af Belærelsesaanden
end vi havde ved adskillige
Lejligheder under vort Ophold i Danmark.
Folket syntes at lytte med den
største Opmærksomhed til Alt, hvad der
blev sagt; deres Attraa efter at høre
og den Tro, de udøvede, satte
Ældsterne i Stand til at forklare dem
Sandhedens Principer.
Missionærernes Arbejde har god Fremgang i den
skandinaviske Mission, thi Folket
annammer Ordet med Glæde, naar det
bliver prædiket til dem. Der findes
imidlertid mange Steder i Sverige og
Norge, hvor Ældsterne ikke kunne
prædike eller forrette nogen af
Evangeliets Ordinancer uden at udsætte
sig for Fare, og de blive ikke sjælden
kastede i Fængsel. Desuagtet
spredes Værket, og eftersom mere
frisindede Ideer og Anskuelser gradvis
bane sig Vej og der ere Udsigter for,
at Regjeringerne ville skjænke
Folket større Frihed, tør det haabes, at
Tiden er ikke fjærn, da Ældsterne
ville blive i Stand til uhindret at
prædike Evangeliets Principer i disse
Nationer. Dersom den Dag kommer,
ville Tusinder træde frem og
annamme Sandheden med Redebonhed
og Taknemmelighed. I Danmark er
der betydelig Frihed, hvilket har
været Tilfældet siden Erastus Snow
først bragte Evangeliet der til.
Folket i Almindelighed have kun liden
Agtelse for eller Tillid til deres gamle
religiøse Vejledere, og de have ikke
præstelige Traditioner og
Indflydelser at kæmpe med i saa stor en Grad
som Folket har i de Lande, hvor
Præstelist raader. Imidlertid ere de
ikke fri for onde Indflydelser. Satan
er paa ingen Maade bunden der i
Landet, hvilket Folket nok saa
tydeligt beviser ved den Medfart, de give
de Hellige en Gang imellem. Naar
Indvaanerne organisere sig til
Pøbel-hobe, ere de meget grusomme og
betænke sig ikke paa at overøse deres
Ofre med de største Fornærmelser.
Som en Almindelighed ere de ved
saadanne Lejligheder tilbøjelige til
at blive meget ondskabsfulde og
rasende ; de tale kun lidet og ere
aldeles døve for Bevisførelse eller
Fornuft.
Ældsterne dersteds have mange
Vanskeligheder at kæmpe med naar
de prædike Evangeliet. Det er et
meget koldt Land om Vinteren, og at
rejse fra Sted til Sted — ofte i Sne —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
