Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Erindringer fra Missionen’ i Skandinavien. 196
Nitten Missionærers Ankomst.
Den 2den Aug. ankom folgende
Brodre (16 i Antal) til Kjøbenhavn
som Missionærer fra Zion. De vare
kaldede i April-Konferencen og havde
forladt Salt Lake City d. 24de Maj :
Niels Wilhelmsen, Chr. Christiansen,
Søren Iversen. Peter Hansen, Niels
Nielsen, Morten Lund, Ilans Jensen
Hals, Anders Nielsen, Frederik
Christian Sørensen, Anders Larsen, Svend
Larsen, Hans Hansen, Christoffer O.
Folkmann, John Fagerberg, Gustaf
A. Olson og LaTS Peter Edholm.
Den 20de s. M. ankom ligeledes
Ældsterne C. C’. A. Christensen og
Jens Hansen fra Zion, og d. 23de
Frederik C. Andersen. Alle disse
Zionsbrødres Ankomst gav Værket
i Skandinavien et godt Stød fremad.
(Om deres Beskikkelser og
Missions-virksomhed se clette Blads 2den
Aarg., Side 57—60.)
Norrlands Konference.
I et Konferencemøde, som
afholdtes i Stockholm d. 28de og 29de
Oktbr, og; overværedes af Præsident
Widerborg samt Ældsterne Sprague,
J. II. Felt, John Sharp jun., G. A.
Olson. Geo. W. Gee og Andre, blev
den nordlige Del af Sverige
organiseret under Navn af Norrlands
Konference, og Ældste L. P. Edholm
beskikket til sammes Præsident.
Sundsvalls Konference var nogle
Maaneder i Forvejen bleven opløst
og tillagt Stockholms Konference.
Den njre Konference blev ogsaa
senere tillagt Stockholm.
Erfaringer i Missionslivet.
I Sverige kom Missionærerne
jævnlig: i Kontakt med de saakaldte
Læ-sere, som gjorde Fordring paa at
være mere hellige og staa Kristus
nærmere end andre af Statskirkens
Medlemmer. De paa tage sig meget
alvorlige Ansigter og fornægtede
Nødvendigheden af Evangeliets
Ordinan-cer. kun bekjendende, at de vare store
Syndere og maatte frelses formedelst
Kristi Forsoning og Guds Naade
alene, uden nogensomhelst
Anstrængelse eller Fortjeneste fra deres .Side.
Det var og er fremdeles næsten
umuligt at samtale med denne Slags
Mennesker om Religion, da de
bestandig aandeliggjøre Skriftens Ord
og ere uimodtagelige for al fornuftig
Bevisfolelse.
I Norge gjorde Værket temmelig
god Fremgang, især i Kristiania, hvor
en Ældste Isaksen havde en
Samtale med Storthingets Formand, som
raadte de Hellige til at indsende en
Ansøgning til det i Session værende
Storthing om at erholde samme
Friheder som andre kristelige
Dissentere. Ifølge dette Raad indsendte
de norske Hellige en passende
Petition, vel forsynet med Underskrifter
og ledsaget af et Expl. af alle
Kirkens Bøger, men intet Resultat
op-naaedes derved.
Politiembedsmændene vare imidlertid meget
„overbærende" med Brodrene og saa’
gjærne gjennem Fingre med deres
Daabshandlinger og Forrettelsen af
andre Evangeli-Ordinancer, som de
meget godt vidste bleve udførte
stadig væk. Kun en Gang imellem
maatte Øvrigheden, næsten tvungen
dertil af Præsterne, fængsle
Missionærerne og traktere dem med Vand
og Brød.
Samuel L. Sprague og Broder O.
II. Berg aflagde om Sommeren et
Besøg til Askø, en lille 0 ved
Lollands Nordkyst, der har omtrent 250
Indbyggere. De lejede en Mand til
at ro dem over. Paa Rejsen maatte
de forbi en ubeboet 0, der
benyttedes til Græsgang, og tilfældigvis var
det samme Dag, som Kvæget skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
