Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Jensens Hals.
217
HANS JENSEN HALS.
Jeg, Haas Jensen Hals, en Søn af
Peder og Margrethe Jensen, er født
i Hals, en Flække ved Mundingen af
Limfjorden i Jylland, Danmark, d.
24de Juni 1829. Jeg blev, som de
Fleste i Danmark, oplært til et
Medlem af den Lutherske Kirke, og i
mine Drengeaai arbejdede jeg
tildels hjemme hos mine Forældre med
Avlsbruget, da min Fader havde
Jord og Kreaturer, og jeg gjorde
ogsaa nogle Sørejser paa Kysten.
Da jeg var
sytten Aar gammel
udbrød Krigen
mellem Danmark
og
Hertugdømmerne. Jeg blev
taget til Orlogs
og
udkommanderet med
Fregatten ,,Bellona",
som havde 96
Kanoner og en
Besætning af 355
Mand. Vi
afsejlede fra
Kjøbenhavn via
Helsingør , Skagen og
Vestkysten til de tyske Havne,
Cux-hafen og Bremerhafen, og krydsede
nær Helgoland, i Forening med sex
Fregatter, to Dampskibe, en Korvet
og en Skonnert. Fregatten
„Bellona" var Kommandørskib og havde
følgelig Kommandør Steen A. Bille
ombord.
Vor Forretning bestod i at fange
tyske Skibe, af hvilke vi toge i
hundredevis. Et lidet Søslag gik for sig
mellem tre tyske Dampskibe, som
kom ud af Elben, og Korvetten
„Valkyrien". Jeg stod netop da paa
Udkig og var den Første, der saa’
Kanonernes Røg og hørte deres Tor-
HANS JEXSEN HALS.
den. Strax gav jeg Rapport til
Officererne. Dampskibet „Gejser" kom
øjeblikkelig „Valkyrien" til Hjælp,
og Tyskerne retirerede op ad Elben.
Mine tolv Maaneders Erfaring
ombord i Fregatten lærte mig meget
med Hensyn til Lydighed og Orden.
Der var i Begyndelsen af Aaret
1852 en Del Røre i Hals angaaende
Religionen. Baade Baptisterne og
„Mormonerne" lede Forfølgelse,
hvilket fik mig til at tænke: Er det
det ret for os
Kristne at
forfølge de
Vildfarende, i Stedet
for at oplyse dem?
Eller ere vi
vildfarende og de
Andre have
Sandheden? Disse
Ting
beskjæftigede mit Sind i
længere Tid. Jeg
havde ikke
Lejlighed til at høre
Nogen af
Missionærerne prædike,
men kom endelig
i Samtale med en vis Jakobsen,
som gav mig det Raad, at jeg skulde
ransage Bibelen og bede til Gud i
Løndom, hvilket jeg ogsaa gjorde,
og da kom jeg til Overbevisning
om, at Luthers Lære ikke var i
Overensstemmelse med Kristi sande
Evangelium. Jeg forstod da
Frafaldet og Oprejsningen af Israels
Hus i de sidste Dage, og ventede
med Længsel efter at se en af Guds
Tjenere. Efter omtrent to
Maaneders Forløb blev jeg tilsagt at møde
til Søsessionen i Aalborg, hvor jeg
led den første Forfølgelse for
Sandheden, da jeg nægtede at drikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
