Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Jorden.
dom, men lidt efter lidt blev den
tilgjængelig for Alle. Nufortiden
véd saa godt som Enhver, at Solen
er Centrallegemet, om hvilket alle
Planeterne bevæge sig, at Jorden
ogsaa er en Planet, og at den i
Almindelighed ligner de andre. Til
Planeternes almindelige Egenskaber
horer da ogsaa Kugleformen. Man
søgte efter Beviser for denne Lære
og fandt dem paa forskjellig Maade.
Den Skygge, som Jorden kaster paa
Maanen og hvorved
Maaneformør-kelser opstaa, er altid rund : man har
omsejlet Jorden i mange forskjellige
Retninger (den første Jordomsejling
udførtes af Magelhaens i Aaret 1519);
ved at rejse fra Nord mod Sycl, vil
man efterhaanden se Stjernerne paa
den sydlige Horisont hæve sig, og
atter sænke sig naar man rejser
mod Nord.
Jordens Ækvatorealdiameter er
1719 Mil, Polardiameteren derimod
kun 1713 Mil. Dens Areal er
9,280,000 Kvadratmil, og dens
Kubikindhold 2,659,120,000 Kubikmil.
Jordens Omkreds under Ækvator er
5400 geografiske Mil. Da Ækvator,
som enhver anden Cirkel, indeholder
360 Grader, saa har en Grad under
Ækvator en Længde af 15 Mil.
De med Ækvator parallelløbende
Bredecirkler blive mindre, jo
længere de ligge fra Ækvator, indtil de
tilsidst smelte sammen i et Punkt i
hver af Polerne. Medens saaledes 1
Grad under Ækvator indeholder 15
Mil, har 1 Grad paa 20 Graders
geografisk Bredde kun 14 Mil, paa 60
G. 7j Mil og paa 89 G. kun en
Femtedel Mil, saa at hele Bredecirklen her
ikke indeholder mere end 72 Mil.
Bjærgenes Højder og
Fordybningerne i Havet, af omtrent 1 Mils
Størrelse, ere aldeles forsvindende i
Sammenligning med Jordens Stør-
relse. Paa en Model af Jorden af
omtrent J Meters Størrelse eller af
næsten 1 Fod i Diameter, vilde selv
de højeste Bjærge kun være
gjengivne en Femtedel Millimeter høje,
altsaa se ud som Støvgran, der vare
faldne paa Modellen.
Enten drejer Himlen sig i 24 Timer
fra Øst til Vest omkring Jorden, eller
ogsaa drejer Jorden sig i samme Tid
om sig selv. Den første Bevægelse
er kun tilsyneladende, den sidste
derimod virkelig, og Beviserne der.
for ere: Jordens Fladtrykthed ved
Polerne, at frit faldende Kugler
træffe Jordens Overflade øst for den
lodrette Linies Fodpunkt,
Nordenvindens Overgang til Nordostvind
(paa den nordlige Hemisfære) og
Søndenvindens Forandring til
Sydvestvind, de Foucaultske
Pendulforsøg osv. Desuden er det
usandsynligt, at alle de utallige
Himmellegemer i det umaadelige Verdensrum
skulde dreje sig om den forholdsvis
lille Jord med en Hastighed, hvorom
vi næppe kunne gjøre os nogen
tilnærmelsesvis Forestilling, medens
ved Antagelsen af Jordens daglige
Omdrejning, den deraf følgende
Hastighed falder indenfor Grænserne af
de i Astronomien hyppigt
forekommende Bevægelseshastigheder. Naar
man betragter et vist Punkt paa
Himmelen, en Fixstjerne, som
Udgangspunkt for Bestemmelsen af Dagens
Længde, og antager at et Døgn varer
fra Fixstjernens Gjennemgang i
Meridianen til den næste Gjennemgang,
saa er Døgnets Længde kun 23 T.
56 M. 4 S. Dette Tidsrum kaldes en
Stjernedag. At Soldagen er noget
længere, kommer deraf, at Solen
tilsyneladende rykker frem mod Øst
mellem Stjernerne og saaledes, naar
den f. Ex. i Dag gaar igjennem
Meridianen samtidig med en Stjerne, vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
