Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erindringer fra Missionen’ i Skandinavien.
277
vidt, at han indgav Ansøgning til
Dommeren om at undersøge, hvor
Ældsterne havde været i Husene for
at tale med Folk om deres
Lærdomme, for paa denne Maade at faa
Missionærerne belagte med Arrest.
,,De maa ikke tro," skriver
saaledes Ældste Loptur Johnson til
Præsident C. G. Larsen i Kjøbenhavn,
,,at der her hersker fuldkommen
Religionsfrihed; thi allerede tre
Gange have vi været indstævnede
for Retten tilligemed fem Vidner,
som alle maatte aflægge Ed, uagtet
cle ikke kunde anklage os for nogen
Overtrædelse af Landets Love.
Næste Gang skulde vi stævnes til
Doms, men da det nu er over to
Maaneder siden, nære vi det
fortrøstningsfulde Haab, at det Hele vil
o »
dø hen. De gode Herrer tænkte vist
at komme os tillivs, men da vi have
gaaet forsigtigt frem og ikke
over-traadt nogen Lov, haabe vi, at deres
Rænker ville være uskadelige for vort
Vedkommende. Deres Hensigt var
at forbyde os at besøge Folkene i
deres Huse og undervise dem i
Evangeliets Principer ; men de have
til deres Skuffelse ei faret, at dette
vil være forgjæves, da Lovene ikke
forbyde noget Saadant; derimod
forbyde de Afholdelse af offentlige
Forsamlinger, hvilket vi heller ikke have
gjort. Vi have alligevel ikke sparet
paa at bære vort Vidnesbyrd, naar
og hvor der har været Anledning
dertil ; og Mange ere efter vor
Indkaldelse for Retten blevne mere ivrige
efter at høre vore Lærdomme. Ingen
er endnu bleven døbt, men vi haabe,
at Flere ville komme, naar Foraaret
indtræder, saa en Gren kan blive
oprettet her, inden vi drage her fra.
Hvis vi kunde give dem Haab om
snarlig Udfrielse, er der Mange her,
som vilde annamme Evangeliet. Paa
Fastlandet har vor Virksomhed til
Dato kun været lidet udbredt, men
til Foraaret agter jeg at tage derover
igjen for at forkynde Kristi
Evangelium.
lifter al Sandsynlighed vil der i
Fremtiden blive Arbejdsmark aaben
for flere Missionærer paa disse Øer.
Landet er udstrakt, og de fleste af
Indvaanerne ere af de Fattige, som
altid have vist sig mest villige til at
annamme Frelsningsplanen.
Jeg kan med Sandhed sige, at jeg
føler glad og tilfreds paa min
Mission. Herrens Aand har assisteret os
til paany at aabne Evangeliets Dør
paa vor Fædrenejord; og vort Haab
er, at vi skulle se en Del Frugter af
vort Arbejde, naar vi atter vende
tilbage til vort Hjem i Zions Dale.
Vort Ønske er ikke at skulle opleve
en anden saa stræng Vinter i dette
Land. Vi kunne ikke sige Andet,
end at de fleste af vore
Medmennesker have bevist os meget Godt.
Da vore Midler ere opslupne, have
vi taget ud paa Fiskeri for at
fortjene Noget til Husly og Livsophold.
Vi behøve Penge, da vi selv maa
anskaffe os vore Fornødenheder. De,
som have Tro paa Evangeliet, ere
saa fattige, at vi ingen
Understøttelse kunne vente fra denne Kant —
derfor lad os arbejde den ene Time
og undervise den anden; thi dette
var jo Kristi Lærdomme."
Vinteren 1873—1874 var meget
stræng paa Island, saa at gamle Folk
paa Vestmanøen ikke kunde erindre
sig en saadan tidligere, og paa
Fastlandet var den endnu strængere. I
Loptur Johnsons Soveværelse var der
ofte syv Graders Frost, da der ingen
Kakkelovn fandtes i hele Huset.
Efter mange Lidelser og stor
Taal-modighed lykkedes det dog tilsidst
Johnson og Byarnason at døbe syv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
