Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 Tale af Ældste O. N. Liljenqvist.
De, der komme her til i den Tro
at finde et fuldkomment Folk efter
deres egen Maalestok, ville finde, at
de i deres eget Fædreland have set
nogle mere fuldkomne Folk, end vi
mangen Gang se her; men om de
ikke bedømme deres Mission fra et
højere Standpunkt, ville de finde, at
de have bygget paa en falsk
Grundvold, der vil styrte sammen. I,
Søskende, som have annammet
Evangeliet, kunne bevidne, at da vi først
hørte dets Røst lyde i vore Øren,
kjendte vi Røsten; det var Noget,
som vi syntes at være bekjendte med,
og vi havde ikke Fred fra den Time
af til vi havde adlydt dens Kalden.
Vi ere komne her til med den
Mission paa vore Skuldre at lægge
Grundvolden til et Folk, som vil være
trofast, naar Herren skal oprykke
Nationerne med Rod og Gren.
Forjættelsen er ikke til dem, undtagen paa
den Betingelse, at de ville adlyde
Evangeliet. Forjættelsen er til alle
Jordens Beboere paa samme
Betingelse ; men hvor mange er der, som
kunne bære det Vidnesbyrd, at baade
Eders Fader og Moder, Søster og
Broder have kunnet forstaa det.
Ofte maa der siges: Vi alene kunne
se det. Det er ikke altid de mest
Stadige, eller de, der ere mest
alvorlige om Søndagen, men maaske
tværtimod de mest livlige og muntre.
Jeg erindrer godt, at jeg tidt fulgte
med mine Slægtninge til deres Kirke,
men den Maade, hvorpaa de tilbade
Gud, kunde aldrig vinde mit Bifald.
Den Trøje kunde jeg ikke faa paa ;
men naar jeg følte mig bekymret i
mit Sind, søgte jeg ud i Skoven, og
der talte jeg med Herren paa min
egen Maade.
Vi ere komne her paa Jorden med
den Mission paa vore Skuldre at
lægge Grundvolden til de kommende
Slægter, hvor forunderligt dette end
monne synes os i vore Øjne. Dette
erindrer mig om en Mand, jeg traf
sammen med forleden. Han havde
været med til at bygge Kirtlands
Tempel, og var endnu blandt de
Levendes Tal. Om denne Mand kunde
skue ind i Fremtiden, vilde han føie
sig uendelig lykkelig ved at se sine
Efterkommere udbrede sig paa
Jorden saa talrige, at han ikke kunde
tælle dem. Han var den eneste af
eüeve Brødre, som Herren brugte til
at berede for Fremtiden. Forestil
Eder, at I stod paa en Bro, der ledte
over en Flod og skuede ned ad
Strømmen, og I vilde have ligesom et
Billede af Eders Efterkommere:
Strømmen vilde synes at udflyde fra Eder
og tabe sig i det Fjærne som en
Masse, I ikke kunne begribe. Vende
I Eder derimod omkring og se op
mod Strømmen, se I Eders Fortid ; og
gaa I mod Strømmen til dens første
Udspring, som ender i en liden Bæk,
har I et Billede af Eders eget
Udspring, eller Slægternes Begyndelse.
Denne Mand kan siges at
repræsentere Strømmen, Fortiden og
Fremtiden ; han staar som Hovedet for det
Afkom, han efterlader sig, og som
vil fortsættes hvor han ender. Men
om det ikke skulde blive ham
forundt at leve længe nok; om han
skulde nedlægge sit Legeme i
Graven før han havde fuldført sit
Arbejde, vilde han alligevel være
afhængig af de Levende for
Velsignelser, som han ikke havde modtaget.
Uagtet han kan have været i
Kirtlands Tempel, vil han dog være
afhængig af de Levende for saadanne
Velsignelser, som han ikke modtog,
men om hans Liv havde været sparet
lidt længere, maaske han kunde have
erholdt dem ; og om nogen af Eder
1 skulde gaa bort før Eders Gjerning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
