Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 Tale af Ældste C. C. A. Christensen.
Bud under ægteskabelige Forholde.
Er dette ikke det samme Princip og
den samme Aand, der gik igjennem
Daniels Fjenders Handlinger, da de
forbød at bede til noget andet Væsen
end Kongen. Maaske mange adløde
Forbudet om ikke at maatte holde
Bøn i tredive Dage, tænkende at det
kunde ogsaa være det samme, og
maaske Mange af os i Dag vilde
tænke ligesaa. Herren kjender vore
Hjærter og Tanker. Der er saa
Mange af os eier ikke holder Bøn hver
Dag foruden dette Forbud og maaske
da kun ved Maaltiderne nogle faa
Ord, og dersom i vor Tid en Konge
eller Øvrighed eller Senator Edmunds
eller Kongressen skulde vedtage en
Lov, der forbød os at holde Bøn i
tredive Dage, vilde vi maaske synes,
at det var da ikke saa farligt. Men
denne store Mand, Kongens første
Minister, hvem Mange saa op tilmed
Ærefrygt, ansaa det for sin Pligt,
ikke at bøje sig for Kongens Bud.
Han frygtede Gud mere end Kongen
o~ Landets Lov. Saaledes er det
ogsaa med os som Sidste Dages Hellige.
Vi have Gud og Kongressen at vælge
imellem.
Der var en Tid, da det hed sig i
denne Kirke: Den, som holder
Gudä Bud, behøver ikke at bryde
Landets Love. Dette tilhørte en
Tid, da Ingen tænkte paa at
overtræde Landets Love, thi der var
ingen Love den Gang, der kom i
Modstrid med Guds Love, og clet var kun
Pøbelen der den Gang turde eller ville
bryde Lovene. Tingene stiller sig
anderledes i Dag end de gjorde for
tredive eller fyrretyve Aar siden, og
det viser en nedadgaaende Retning i
Folket som et Hele, naar vi se hvad
Kongressen uden mindste
Samvittighedsskrupler kan udføre. Den
følger med Strømmen, den samme
Strøm der, en Gang raabte:
Korsfæst, korsfæst ham! Saaledes er
det ogsaa med os, som et Folk. Vi
betinde os i samme Stilling og under
lignende Forhold som Fortidens
Hellige. Verden var dem ikke værd.
De vare for gode, for hellige.
Verden kunde ikke taale at have dem i
sin Midte, derfor korsfæstede man
dem. Paa samme Maade søge de
nu at ombringe de Sidste-Dages
Hellige, paa alle lovlige og ulovlige
Maader, og hver Dags Begivenheder
gaa ud paa at bevise, at der er
ingen Ret for de Hellige, der er
intetsomhelst Privilegium, der
tilhører dem ; det er kun deres Antal
og deres Sammenslutning paa et
Sted, der gjør clet lidt mere ubekvemt
at behandle dem, end om de kun
havde været nogle Faa, da de saa
blot behøvede som før at sende en
Pøbelhob efter dem, for at brænde
deres Huse og drive dem ud i
Ørkenen med Udsigter til at omkomme
der. Da de Sidste-Dages Hellige
kom her til, var det ikke efter deres
eget Valg, at de maatte flygte og
forlade de rige og blomstrende Stater
Missouri og Illinois og fly til disse
tørre og nøgne Bjærge. Det var
ikke deres eget Valg men Guds, thi
han havde det Alt forudbestemt i
sin store Plan. Vi knnne se
Skrifternes Opfyldelse i at vi kom til
disse Bjærge. Profeten Mika siger,
at, ,,i de sidste Dage skal Herrens
Huses Bjærg være beredt paa
Bjær-genes Top, og det skal ophøjes over
Højene, og Folk skal løbe til det.
Og mange Hedninger skal gaa og
sige: Kom, og lad os gaa op til
Herrens Bjærg, til Jakobs Guds Hus, at
han maa . lære os om sine Veje, og
vi maa vandre paa hans Stier. Thi
fra Zion skal udgaa en Lov, og
Herrens Ord af Jerusalem. Have vi ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
