Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Ældste J. J. M. Boh’ns Biografi.
sten i Forlegenhed, saa at han sagde,
at der fandtes skabede Faar i enhver
Flok, hvilket Sidste ophidsede
Drukkenboltene imod Præsten, og under
den paafølgende Diskussion med ham,
i hvilken jeg stedse bandt ham med
Skriftens Ord, svore de paa, at
Mormonpræsten havde Ret.
Det var nu mørkt og den rette Tid
for Djævelsn at rase. Præsten sagde
omsider: „Jeg kan jo ikke overtale
den ærede Herre, og han kan s’gu
heller ikke omvende mig, saa jeg maa
sige Farvel." „Farvel, Hr. Pastor,"
svarede Pøbelen, medensNogle sagde :
„Vi skulle nok døbe Mormonpræsten
i hans eget Blod." Nu kom der
store Sten ind gjennem
Vindues-ruderne, og Banditterne med Flasker
og Knipler omringede mig. Lyset
slukkedes, men jeg fik det atter
tændt; de unge Søstre bleve bange,
og jeg sagde til dem, at de helst
maatte fjærne sig. Derimod bad jeg
et Par Brødre om at forblive der, og
da navnlig en Broder af Manden i
Huset. Broder Jensen, som i mange
Aar har levet i Spring City, Sanpete
County, var en stærk Mand, som de
havde betydelig Respekt for, forblev
ogsaa hos mig. En anden Mand, som
var venligsindet mod os og stod i
Nærheden af os, hviskedede til mig:
„Prøv paa at komme bort, thi ellers
ville de slaa Dem ihjæl. " Jeg var
ganske koldblodig og vidste, at
Herren vilde bevare mig, thi jeg begreb,
at jeg netop nu stod foran Træerne,
som jeg i Drømmen saa’
sammensnørede, men Pøbelmassen var saa
tæt, baade i Stuerne og Dørene, at
det syntes umuligt for mig at
trænge mig igjennem. Jeg ved ej,
om usynlige Magter bortførte mig
eller om jeg selv gik ud, men med
Et befandt jeg mig i et lidet
Sideværelse. Jeg vidste ikke, hvad jeg
skulde gjøre, men strax undersøgte
jeg, om jeg kunde aabne Vinduerne,
der imidlertid ^are fastgjorte
udenfra, men tilsidst lykkedes det mig at
aabne det ene, og jeg sprang ud
deraf. Jeg turde dog ikke løbe, da
Haven omkring Huset var omringet
af Pøbelen, hvorfor jeg krøb hen til
en lille Udbygning, aabnede Døren
og lagde mig ned bag Hakkelsekisten
samt trak nogle Bundter Rughalm
over mig. Jeg havde ved
Middagsstunden afdraget en Del af mine
Underklæder,da jeg ellers under
Prædikenen vilde blive for varm; men
nu frøs jeg, saa jeg kom til at ryste
stærkt. Saa vidt jeg erindrer, var
det den anden eller tredie Januar
(1853). Medens jeg saaledes laa
skjult hørte jeg hvorledes Djævelen,
igjennem den gode, kristelige
Thore-by Menighed, rasede med Alt i
Huset, og jeg hørte, at den store
Kakkelovn faldt ned. Gryder,
Krukker, Potter og Pander, samt
Porcel-læns Kopper og Tallerkener dansede
paa Gulvet, og selv Stueuhret rev de
ned under deres frygtelige
Røverdans. Stene paa Kaalhoveders
Størrelse kastedes, ligesom Kanonskud,
mod Døre, Vægge og Vinduerne, som
alle itusloges og nedreves. Kun
Tømmeret og Bindingsværket, som
de ej kunde nedrive, blev staaende.
De toge ogsaa alle Sengklæder, som
de efter først at have tilsølet dem
med Snavs fra Baghuset, kastede ned
i Brønden og væltede Stenvolden
omkring samme ovenpaa dem. Da der
ikke var mere ar ødelægge, drog
Pøbelen omsider bort. Jeg skal dog
bemærke, at kun en stor Sten blev
kastet imod Døren til Loen, hvor jeg
laa, og at de Vægge, som omgave
mig, vare de eneste af Husets eller
Halvgaardens Vægge, som forbleve
ubeskadigede. Endvidere maa jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
