Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale af Biskop Orson F. Whitney.
61
Det er altid bleven mig lært, at
betragte vor Fader i Himmelen som
al Kundskabs Kilde, og at al den
Intelligence, som viser sig iblandt hans
Skabninger paa Jorden, har sin
første Oprindelse hos ham, som er
Livets og Lysets Kilde, og at dersom
Menneskene ere duelige til at kunne
udføre noget stort eller godt Arbejde,
maa det nødvendigvis ske formedelst
Guds Kraft, der hviler paa dem.
De Sidste-Dages Hellige betragte
Slægtskabsforholdet mellem Gud og
Mennesket i et saadant Lys, og
anerkjende ham ikke blot som Fader til
en Del af Menneskeslægten eller en
delvis Skaber, men som alle Tings
Skaber,Jordens ogHimmelens
Grundlægger, og de tro, at alle
Menneskenes Børn have en og samme fælles
Oprindelse, at Gud har Omsorg for
dem alle den ganske Dag, at han
bestandig har deres Velfærd for Øje,
og at han Intet gjør, hvad hans Børn
paa denne Jord angaar, uden
Saadant, som tjener til deres Frelse og
Gode baade nu og herefter.
De Sidste-Dages Hellige beskyldes
for at afsondre sig fra Andre, samt
at være egenkjærlige og indbildske,
fordi de fastholde, at en vis Mission
er bleven dem overdraget, at de have
modtaget Aabenbaringer fra Gud,
at Verdens Skaber har været saa
naadig at tale i disse sidste Dage og
oprejse Mænd og Kvinder, som han
paa Forhaand vidste vilde gjøre hans
Villie. Menneskene betragte os i
det ufordelagtigste Lys, foreli de ikke
forstaa vore Hensigter,eller have
Tiltro til den Mission, som vi bestandig
erklære for Verden, og man
betragter os som et Samfund af
Lykkeriddere, Enthusiaster og Fanatikere,
som i vor Blindhed og
Indskrænkethed tro, at Gud kun har anerkjendt
os, at vi ere hans Yndlinger, og at
han slet ikke bryder sig om det øvrige
af Menneskeslægten. Dette er et
fejlagtigt Begreb om vor Stilling, og
det er fordi vi saaledes blive
misfor-staaede — idet mindste er det én
Aarsag — at vi ere forfulgte,
mishandlede, bespottede, undertrykte
og nedtraadte, saaledes som
Tilfældet er. Jeg tror imidlertid ikke, at
vi paa nogen Maade kunde undgaa
den almindelige £ kjæbne, som i alle
Tidsaldre er bleven dem tildel, som
Gud udkaarede til Udførelsen af
nogen særskilt Gjerning. Thi
medens vi anerkjende, at Gud er
Menneskeslægtens Fader og interesserer
sig for Alles Frelse, fastholde vi, at
den Mission, der er os som en Del af
Menneskeslægten overdraget, er
besynderlig, særskilt og forskjellig fra
de Missioner, som ere anbetroede
Andre. Gud er Ophav til mange
Planer og Hensigter, men alle hans
Planer og Bestemmelser dreje sig
clog om et og samme Punkt, have et
fælles Formaal, enten han saa som
Redskaber bruger den kristne
Verden, den hedenske Verden, eller
endog denne lille Haandfuld
Sidste-Dages Hellige. Det gjør intet til
Sagen, hvem han bruger til at udføre
sine Hensigter,der alle sammensmelte
og føre til et fælles Resultat. De
ere lig Floder eller Vandløb af
forskjellige Slags og Størrelser, som
strømme mod et fælles Ocean, hvori
de alle udtømme sig. Og uagtet
Menneskene betragte sig selv som
uafhængige — og det er sandt, at de
i en vis Forstand ere det — og mange
af dem undlade at tage Gud i
Betragtning, samt synes at tro, at de
kunne omtrent gjøre som de behage
og iværksætte saa deres Planer, som
de finde for godt, beløber hele deres
Uafhængighed og Frihed sig
simpelthen til dette, at de have Frihed til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
