Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Tale af Biskop
Orson F. Whitney. 70
gydeisen af Blod. Men det er ikke
formedelst Menneskefrygt at de
Sidste-Dages Hellige indtage denne
Stilling. De kave udvist deres
Tapperhed ; de have fremlagt Beviser for
deres Mod ved at komme ud fra
Verden og forsage den, samt
taalmodigt at udholde dens Foragt og
Modstand. Det fordrer undertiden større
Tapperhed til at leve end til at dø.
Der gives Ofre. som vilde prøve
nogle Menneskers Sjæle mere end
bringes Ansigt til Ansigt med Døden
i dens Tusinde Skikkelser. Men de
Sidste-Dages Hellige have indtaget
en fast Holdning, og kunne ikke
trække sig tilbage med Ære. De
ere beredte paa at møde Følgerne og
overlade Resultatet i Guds Haand.
Vi vente ikke nogen Befrielse fra
Mennesker. Dersom der ikke er
nogen Gud i ,,Mormonismen", vil den
falde, og vore Øjne blive aabnede
for Bedrageriet; men hvis Gud staar
i Forbindelse dermed, da Ve over
dem, som stride imod ham, som
kæmpe mod deres Skaber og antage,
at de kunne træde deres
Medmenne-skersRettigheder under Fødder uden
samtidig at udsætte deres egne
Rettigheder og Friheder for Fare.
Den gamie Fabel, som Esop
fortæller om Skovhuggeren, der gik i
Skoven for at faa sig et Øxeskaft,
forklarer tydeligt den Tilstand, hvori
vi befinde os for Nærværende.
Skovhuggeren gik ud og talte med
Træerne, bedende dem om at give sig et
Skaft til sin Øxe. De store og
stærkere Træer, som paatoge sig
Myndighed og ringeagtede de mindre
Træers Ret, idet de troede, at de
kunde gjøre med disse som de
behagede, holdt Raad og besluttede at
imødekomme Skovhuggerens
Forlangende ved at give ham Asken.
Asken faldt, men aldrig saa snart havde
Huggeren passet Skaftet til sin Øxe
førend han ogsaa begyndte at hugge
løs paa de andre Træer. Han lod
det nemlig ikke være nok med Asken,
men nedhuggede Egen, Cederen og
Skovens store og mægtige
Monarker, som i deres Stolthed havde
bort-givet den lille Asks Ret. En
gammel Ege klagede saaledes til et i
Nærheden staaende Cedertræ:
„Dersom vi ikke havde bortgivet Askens
Ret, kunde vi maaske have staaet
her for altid, men fordi vi have
overgivet dennes Ret til Ødelæggeren,
lide vi nu selv under det samme
Onde."
Vor Nation kan maaske tro, at den
er stærk og mægtig nok til at
behandle Utah-Folket efter Behag.
Deri har den Ret; vi gjøre ikke
Fordring paa at kunne maale fysiske
Kræfter med dens talrige
Indbyggere. Men dersom Troen paa evig
Straf er sand ; dersom der er saadan
Noget til som Gjengjældelse, da Ve
over denne Skov af Stater, dersom
de overgive Utah-Askens Ret i
Tyrannens Hænder. De kunne ikke
gjøre det uden Fare for de
alvorligste Følger. Dersom de træde deres
Medborgeres Rettigheder under
Fødder, maa der komme en Tid i
Retfærdighedens evige Omløb, da deres
Halse ville blive underlagte
Tyrannens Hæl. De ville selv komme til
at lide under de Love, som de have
vedtaget imod det hadede,
misfor-staaede og nedtraadte Utah-Folk.
Som en amerikansk Patriot haaber
jeg, for Guds Skyld, at Sligt aldrig
skal blive nødvendigt. Jeg haaber,
at denne Nations Øjne vil blive
aabnet, saa at den kan se Faren, som
truer den langt borte. Men hvis jeg
var en Profet, vilde jeg profetere i
Guds Navn, at dersom den berøver
os vore Rettigheder og overgiver os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
