Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73 Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.
lægge mine Ben i dette Land; jeg
vil tage mine Børn til et Fribedens
Land, til vor Guds Zion !" Hendes
Ægtefælle, min Fader, paabegyndte
kun Rejsen med stor Modstræben,
da han ligeledes ved Drømme havde
været advaret mod de Farer, der
truede hendes Liv, paa Grund af den
kritiske Tilstand, hendes Helbred
befandt sig i for Øjeblikket, men naar
han kom med sine Indvendinger
sagde hun: ,,Jeg uiaa føre mine
Børn til Kirkens Skjød, og da vil jeg
være tilfreds med at nedlægge mit
Liv.-’ Vi havde været paa Søen i
sex Uger, da det blev vor Skjæbne
at miste denne Moder. To Uger
derefter naaede vi New Orleans,
hvorfra vi løste Billet for Øvre
Mississippi.
Da vi ankom til Nauvoo bleve vi
velsignede med Aanden og skuede
Guds Handlemaade, tilkjendegivet
blandt hans Fo.k der. Skjøndt
Fattigdom var de Helliges Lod,
herskede der dog Lykke og Tilfredshed.
Broder Joseph som en Guds Profet
var Alt, de Helliges elskende
Hjærter kunde forvente ; han var en
Fader for Folket og fø.te Deltagelse for
Alle, der kom til et fremmed Land.
Pøbelen truede de Hellige ved vore
Koloniers Grænser, og Broder
Joseph var bestandigt i Fare paa Grund
af de Angreb, der bleve gjorte paa
ham fra Tid til anden. Da han
engang med sin Hustru sejlede over en
Flod i Nærheden af Dixon, blev han
arresteret og bortstjaalet af
toMissou-rianere, og havde det ikke været for
Venners Indskridelse vilde han have
bleven ført i Smug til Missouri. O,
hvor mit Hjærte bankede af Glæde,
da jeg saa ham stige op
paaBrøndhu-set, som mange af Eder vil erindre,
og idet han tog sin Hat i Haanden
udbryde til Folket: ,,Jeg er tak-
nemlig til Israels Gud, at han har
befriet mig ud af Missourianernes
Hænder endnu engang!’1
Pøbelen vedblev at plage de
Hellige indtil de fik Profetens Snigmord
fuldført, hvilket blev gjort
underSta-tens Løfte om Beskyttelse. Hvor
gedt erindrer jeg ikke den Afsked
han tog med os!
Omstændighederne havde været de allermest
prøvende. Vi vare opfordrede til at
tilbagelevere de Vaaben, som tilhørte
Staten, hvilket vi roligt paa hans
Opfordring gjorde. Han gik, for at
bruge hans egne Ord, som et Lam
til Slagterbænken, og,som han sagde,
Tiden vilde komme, da det skulde
siges om ham, at han var bleven
nerdet med koldt Blod. Broder
Will ard Richards ledsagede Hyrum
og Joseph, og Ældste John Taylor,
vor nærværende Præsident,
ledsagede dem som deres Venner. Den
27de Juni 1844 flokkede Pøblen sig
omkring Carthage Fængsel. Carthage
Kavalleri vare her posterede for at
beskytte ham, men det var
øjensynligt, atdisse havde sammensvoret sig
med Pøbelen for at hjælpe til med
Snigmordet. Broder Hyrum og
Joseph bleve dræbte, og Broder John
Taylor blev saaret med fire Kugler
og laa hjælpeløse paaFængselsgulvet.
Broder Willard Richards var den
eneste, som overlevede uden saa
meget som et Hul i sine Klæder. I
kunne forestille Eder, hvilken Sorg
og Fortvivlelse der svulmede i Guds
Folks Hjærter, da man vendte
tilbage med disse Mænds Levninger,
hvis Stemmer saa ofte havde frydet
vore Hjærter, men nu vare tavse i
Døden. De Tolv vare næsten alle
fraværende for at prædike
Evangeliet og udføre de Missioner, der vare
paalagte dem.
Man erfarede, at Mænd, som havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
