Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Besøg til de gamle Steder.
’J 5
Vore døde Venners jordiske
Tabernakler vare blevne nedlagte
indenfor Lyden af den aldrig hvilende
Arkansas. Tre Gange siden hin
sørgelige Begivenhed havde denne
urolige Flod oversvømmet den
til-grændsende Landstrækning, og hver
Gang fuldstændigt forandret sit
Leje og bortrevet i sit Skjød
Dødens saa vel som Livets Boliger.
Ingen Palisadebygning mærker nu
Stedet, hvor Bataillonsdrengene, der
døde ved Pueblo, fandt deres
sidste Hvilested.
I de senere Aar har Beboerne
jordet deres Døde hvor Floden ikke
kunde naa dem, nemlig paa et
Højdedrag ovenfor det gamle Fort.
Endnu senere, da den nuværende
By begyndte at udvide sig, bleve
Ligene opgravede og fjærnede fra
denne ubekvemme Kirkegaard til
en ny, der ikke vilde hindre Byens
stadige Tilvæxt, men det lykkedes
os ikke at faa at vide, om Ligene
ved eller under Flodlejerne vare
bleve opgravede. Men selv efter
at vi havde erholdt fuldstændig For.
visning om, at de Grave, vi søgte,
vare blevne bortskyllecle eller
tildækkede af Floden, vedbleve vi
dog en flittig Søgen i den ny
Kirkegaard. Det Eneste, vi derved
opnaaede, var kun at forvisse os
om, at vi havde udført Alt, der
paa nogen Maade kunde udføres.
Vort endelige Resultat var altsaa,
at skjøndt vi med tilnærmelsesvis
Nøjagtighed kunde bestemme
Stedet, hvor vore Brødre vare lagte
til Hvile, var de.me Nøjagtighed
dog ikke stor nok til at vi kunde
foretage noget Praktisk.
Efter saaledes at være bleven
skuffede i vort Kjærlighedsværk,
vare vi nødsagede til at forlade
Byen, efterat have opsendt en Bøn
paa det Sted, der for os var
helligt. Vi besøgte Denver,
Mani-tou-Springs, Vindenes Hule, Glen
Eyre og Gudernes Have, og
fandt meget paa vor Vej, der
baade kunde glæde og belære os.
Den 13de rejste vi med Toget fra
Colorado Springs til Kansas City,
Missouri, hvortil vi ankom om
Aftenen den paafølgende Dag. Idet
vi gjennemrejste den hundredaarige
gamle Ståt bemærkede vi, at den
saa mere nøgen ud end vi i
Almindelighed se vore Dale hjemme,
og Aarstiden syntes sen og kold.
Kvæg fandt vi i stor Mængde, mea
de saa meget magre ud. Kansas
City har nu kun meget lille
Trafik tilsøs, da næsten al Forbindelse
sker ad Jærnbanerne, men dog er
det en meget livlig og travl By,
med umaadelig Kvæghandel. Der
er tre uhyre Slagterhuse i Byen,
hvoraf et er i Stand til at slagte og
tilberede 5000 Kreaturer daglig.
De talrige Kvægstalde langs
Jærn-banelinierne rumme Tusinder
Stykker Kvæg af alle Slags. Byen er
en stor Oplagsplads for de
umaadelige Kvæghjorder, der sendes
øst paa fra de vestlige
Territorier.
Kort efter vor Ankomst til
Kansas City gjorde vi Bekjendtskab
med Hr William Epperson, der
var saa venlig at give os en
Anbefalingsskrivelse til Hr. A. M.
Rodgers, hvis Bopæl er nær ved
Byen Independence i Jackson
County, Missouri. Denne By var vort
næste Bestemmelsessted, og da vi
den lGde naaede den, modtoges
vi af Hr. Rodgers, der i sin Vogn
førte os omkring for at bese Byen.
Blandt Andet saa, vi Røveren
Frank James, hvis
Voldsgjernin-ger har gjort, at hans Navn kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
