Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Besøg til de gamle Steder.
’J 5
Vers, og endte med anden Nephi
Bogs trettende Kapitel. Det andet
begyndte med Almas andet Kapitel,
nittende eller tyvende Yers og endte
med samme Bogs sextende Kapitel,
toogtyvende Yers. Pengestykket
bar ikke Spor af Forandring siden
det kom fra Mynten, naar undtages,
at det saa lidt dunkelt ud.
Afskriften af Aabenbaringen omfatter
sexten Sider med to Sider til Omslag og
boldes sammenhe’tet med et Stykke
Baand. Alle disse hellige
Haandskrifter ere paa Propatria-Papir og
tilsyneladende ulinieret. Papiret er
gult af Ælde og Fugtighed,
frembragt ved
Temperaturforandringerne. Det er skørt og mange af
Bladene smuldre lig Aske og nogle
af dem ere ganske bortfaldne. De
maa haandteres med yderste
Forsigtighed. Skriften er bleget og ikke
synlig flere Linier af Gangen, men
enkelte Brudstykker og undertiden
hele Vers ere skjelnelige. Alle disse
Skrifter af det originale Manuskript
til Mormons Bog antages at have
været gjorte efter Joseph Smiths
Diktat af Oliver Cowdery. Folk,
som mener de ved Besked, paastaa,
at dette er Tilfældet, og Mænd, som
kjendeOliver Cowderys Haandskrift,
ere ganske visse paa, at de i disse
betydningsfulde Dokumenter
gjenkjende dennes ejendommelige
Skrifttræk.
Da de bleve os foreviste,
betragtede vi dem med Beundring og
Ærbødighed. Vore Hænder skjælvede
da vi berørte Kanten paa disse
skrøbelige Blade, over hvilke den
elskelige Oliver havde optegnet de
guddommelige Ord, som da faldt fra
Profetens Mund. Vi tænkte paa,
hvorledes Joseph selv havde nedlagt
disse Ting i deres Gjemme,
utvivlsomt under Aandens Tilskyndelse.
Da Ingen uden guddommelig
Forud-videnhed kunde have forudsagt
hverken hans eller Optegnelsernes
Skjæbne. Hvor hans ædle Hjærte maa
have banket,da han overlod disse de
gamle Optegnelser og den
Almægtiges Ord til deres Hvilested.
Da Ejeren bemærkede den dybe
Interesse, hvormed vi betragtede
disse Ting, omtalte han dem til os
med stor Agtelse og Højmodighed.
Vi havde en lang Samtale om
Skrifternes Indhold, og ved hans
Ædelmodighed bleve vi overladte hele
Manuskriptet og Pengest3’kket,hvilke
vi nu have i vor Besiddelse.
Vi kastede vort sidste, nølende
Blik som af skuffet Kjærlighed paa
Profeten Josephs skjønne By.
Engang ejede Nauvoo Skjønhed,
Rigdom, Magt og Retfærdighed.
Femten Tusind Mennesker boecle i Byen
og Omegn. Det saa’ ud som om
den vilde blive hele Jordens Paradis,
en passende Bolig for Guds
Udkaa-rede. Dens Befolkning er nu
svunden ind til en Sjettedel. Dens Navn
findes ikke en Gang paa de
almindelige Landkort. Jærnbanerne og
Telegraflinierne sky den som et
Menneske et pestbefængt Sted. Folket,
der efter de Helliges Uddrivelse
derfra kom dertil, fandt dem selv,
uden forholdsvis Anvendelse af
Arbejde og Penge i Besiddelse af en
By med store Rigdomskilder og
omgiven af Frugtbarhed. Det er ikke
for meget at antage, at cle havde
drømt om Hovedstad og
Regjerings-sæde. Men de ere blevne sørgeligt
skuffede. Lykken uddøde i Nauvoo
den Gang de Helliges Fjender dreve
dem over Mississipifloden for sidste
Gang, i det Haab at de landsforviste
dem. De Nykomne kunde ikke en
Gang bevare Templet; det havde
fuldført sin Mission; det havde væ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
