Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Tale ae Ai-ostel Erastus Snow.
han de Retfærdige til at blive
udsamlede fra de Ugudeliges Midte
ved at lade Evangeliet forkynde for
dem. Enok, den sj^vende fra
Adam, var et kraftigt Redskab i
Guds Hænder til at besejre Tidernes
Fordærvelse. Han underviste de
Retfærdige, samlede Folket
tilsammen og grundlagde Zion. Han
arbejdede, fortælles der, i omkring en
365 Aar, i hvilken Tid han stod i
Forbindelse med Gud og lærte
Folket og helliggjorde sit Folk saaledes,
at de bleve borttagne til Himmelen.
En Del af de, der bleve tilbage paa
Jorden fordi de, skjøndt de havde
annammet Evangeliet, ikke vare
tilstrækkeligt helliggjorte og beredte
til at blive optagne med Enok og
hans Folk, bestræbte sig flittigt for
at følge efter: de lutrede saaledes
sig selv, at Engle betjente dem, og
de bleve optagne til Zion før
Syndfloden kom; ja Alle, der forblev
tilbage og i Troen, undtagen Noah og
hans Sønner og deres Familier, der
særligt vare kaldte og udvalgte til
at bygge Arken og indgaa deri med
et Udvalg af Jordens Dyr og Fuglene
i Luften, for at bevare Sæden
gjennem Synfloden. Herren samlede
saaledes en Høst af Sjæle til sig, af
de, der troede og adløde Evangeliet
og fremmede Retfærdighed, medens
de Onde omkom i Syndfloden.
Befalingen fra Gud om at formere og
opfylde Jorden blev nu igjen
forkyndt for Noah og haus Slægt, og
snart bleve de øde Steder bebyggede.
Men i Løbet af nogle faa
Generationer beg}7ndte Blindhed, Mørke og
Uvidenhed igjen at herske;
Ugudeligheden begyndte igjen at rejse sit
Hoved blandt Noahs Børn, og det
blev nødvendigt, at Herren skulde
udsøge fra Noahs Børn den bedre og
ædlere Sæd, med hvilken han kunde
grundfæste sin Pagt og overføre
Præstedømmets Nøgler, og af dem
vilde han oprejse Profeter, Seere og
Aabenbarere til at belære Jordens
Beboere som Guds Orakler. Disse
udvalgte Mennesker vare Abraham
og hans Sæd. Der staar skrevet
om Abraham, at Gud kaldte ham fra
hans Faders Hus, fordi hans Fader
havde hengivet sig til de
omkringliggende Folkeslags Hedenskab og
Afguderi. Han befalede ham at
gaa til et andet Land, hvor han
kunde afsondre sig fra hans Faders
Traditioner og Undervisninger, og
hvor han kunde gjøre ham til en stor
Nation, og oprejse et helligt Folk af
hans Sæd. Gud aabenbarede sig
for ham i Kanaan, hvorhen han førte
ham og svor ved sig selv — thi han
kunde ikke sværge ved nogen Større
— at han vilde storligen formere og
velsigne ham, at hans Sæd skulde
blive som Stjernerne paa Himmelen
og som Sandet ved Havets Bred i
Antal. Han fornyede sine
Forjættelser til hans Søn Isak og hans
Sønnesøn Jakob, der ogsaa blev
kaldet Israel, og fra dem nedstammede
Israels Hus, og ligesaa det arabiske
Folk, Ismaels Sønner, og de
fornemste Folkestammer i Mellemasien.
Det var Abrahams Sæd, som boede i
Ægypten, hvor de bleve bragte
i Trældom og senere udfriede ved
Mose Haand. Efter at de havde
vandret i 40 Aar i Ørkenen bleve de
bosatte i Kanaans Land.
Det var ud af dette Folk, at Gud
gjennem Slægterne oprejste Profeter,
til hvem han aabenbarede sin Villie
og Hensigter. Det var dette Folk,
der først blev befalet at bygge
Tabernaklet, et Slags transportabelt
Tempel, som de medførte i Ørkenen,
dernæst et Tempel i det forjættede
Land, da de nedsatte sig der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
