Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Tale af H. W. Naisbitt. 122
selv at vide, søge at forstaa de
Besværligheder, hvoraf vi omgives, og
give tilfredsstillende Grunde derfor.
Jeg betragter dette som det
haabe-fuldeste af alle de Tilkjendegivelse^
der nu ere blandt Folket, ja som et
af Tidernes Tegn. Vi forvente
aandelig og intellektuel Virksomhed fra
den unge, mandlige Del af
Befolkningen. Vi ganske naturligt
forvente dette, fordi disse ville komme
til at bære „Byrden af Herrens
Ord". Det er fra deres Rækker,
at hvert Missionærkorps vil blive
rekruteret. Man forventer, at de i
sin Tid ville modtage det hellige
Præstedømmes Myndighed. Man
forventer, at de ville en Gang
forvalte i Evangeliets Ordinancer og
Institutioner, og det bliver og har
været dem fortalt, at fra deres
Rækker vil i de sidste Dage blive taget
Mænd, der sluttelig ville styre Guds
Rige i Havn. Vi have ikke lagt
noget saadant Ansvar paa vore Døtre.
De blive ikke kaldede til at gaa ud
blandt Jordens Folkeslag. De
kaldes ikke til at tage nogen særlig
virksom Del i Præstedømmets
Forvaltning. De gjøre ikke i
Almindelighed Tjeneste fra vore
Prædikestole. Naturligvis have de deres egne,
særlige Virksomhedskredse, deres
egne Organisationer; men til vore
Brødre, gamle og unge, er
Evangeliets offentlige Forvaltning
overdraget. Naar vi altsaa se disse
Tilkendegivelser, er det uden
Overraskelse. Vi ventede dem, vi forudsaa
dem. Profetiernes Opfyldelse kræve
det. Beskaffenheden af den
Organisation,med hvilken vi ere forbundne,
beror paa Israels Ungdoms Arbejder. Vi
forvente af dem, at de skulle blive
Forkæmpere for Sandheden, at de
ville arbejde i Nationernes Midte;
at de altid ville være rede til at gaa
i Høstmarken, hvor Arbejderne ere
for faa. Men med Hensyn til vore
Døtre, da forvente vi dem ikke at
gaa ud og møde Fjenden og
forkynde vor Herres og Frelsers Jesu
Kristi Evangelium. De bevæge sig i
en forskjellig Kreds ; Hjemmets
hellige Kreds er deres. Deres
Bestilling er at opdrage, at støbe og forme
de intellektuelle og aandelige
Egenskaber hos den opvoxende Slægt.
Medens disse Familiers Mænd og
Fædre ere ude blandt Jordens
Folkeslag er den Virksomhed, som
Hustruerne og Mødrene skulle udøve
i deres eget Naboskab, blandt deres
egne Familier og Venner; i den
snævre og sammenlignelsesvis
indskrænkede Kreds forventes de at
virke. Medens vi forlade os paa de
unge, middelaldrende og erfarne
Mænd i Missionernes væsentligste
Afdelinger, gjøre vi ogsaa Regning
paa voreDøtres, Hustruers og Mødres
Virksomhed. Vi forvente, at deres
Indflydelse i det mindste skal blive
en Magt i deres egen særlige
Afdeling, og naar jeg tænker mig rigtigt
om, er jeg ikke vis paa, om ikke
deres er den vigtigste Mission. Naar
vi se det i Er’åringens Lys, hvem er
der, der saa vel erindrer sin
Faders Raad, som sin Moders
Formaninger? Tusinder af os erindre,
da vi knælte ved vor Moders Knæ og
fremsagde vor simple Bøn — da vi
lyttede til hendes Raad og
Formaninger, disse, der fulgte os paa
Livets stormende Kampplads? Vi
skylde hende Tusinde og En Ting,
der har hjulpen til at gjøre det
Bedste ud af hvad vi ere. Det var vore
Mødres Indftydelse, Bønner, Tro,
Hengivenhed og Kjærlighed, der for
en stor Del gjorde os til hvad vi ere.
Det var deres sindige Dadel, naar vi
vilde have løbet paa forbudne Veje,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
