- Project Runeberg -  Morgenstjernen. Et historisk-biografisk Maanedsskrift/Tidsskrift / Fjerde Aargang /
124

(1882-1885) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124

Tale af H. W. Naisbitt. 124

ved ikke hvad der vil blive af de
Børn, hvem han har været Redskab
til at bringe til Verden, og mangen
en Mand i Israel er under disse
Omstændigheder gaaet ud som
Sandhedens Budbærer, og til Trods for den
Tro, han vil øve,dog ikke har følt sig
ganske sikker paa, at Hjemmets
Indflydelse vilde blive rettet til Gunst
for det, hvorfor han oprindeligt
forlod sit Fødeland og nu har forladt
Hjemmet og hvilket virkeligt er ham
kjærere end Livet.

Her kan en Mængde vigtige
Spørgsmaal fremføres; ikke Spørgsmaal om
vor Erfaring, maaske, thi Folk kan
have underlige Ideer om den
Visdom, de fra Tid til anden lægge for
Dagen. Nej Spørgsmaal, der
vedrøre vore Sønner og Døtre, der ere
eftertænksomme og halvt forstaa de
sociale Forholde. Saadanne Sønner
ville tænke dem om, før de paatage
sig ægteskabeligt og faderligt
Ansvar. Naar de skulle til at gjøre et
Valg blandt Zions Døtre, ville de
sørge omhyggeligt for, at saadant
Valg bliver gjort viist, at det ikke
gjøres som Følge af en øjeblikkelig
Lyst, kun et Sideskud af hvad vi
kalde Kjærlighed, men Kjærlighed,
blandet med Dømmekraft,
Intelli-gents og et klart Blik paa Fremtidens
Fordringer ; og dersom dette er den
Tanke, der besjæler vore Sønner og
Døtre, ville vore Sønner ønske at
ægte gode Sidste-Dages Hellige,
Kvinder,der ikke skamme sig ved at
bøje sit Knæ og bede Gud, vor evige
Fader, at give dem Visdom i deres
Valg af en Livsledsager; Kvinder,
der ikke ere bange for at bøje deres
Knæ, naar de af deres præsiderende
Søstre indbj’des dertil i deres
Forsamlinger ; Kvinder, der have
annammet saadant Vidnesbyrd om
Evangeliets Sandhed, at de kunne

staa frem i dens Styrke og ved
Aandens Hjælp forkynde det for alle
Mennesker; Kvinder, der under
dette Vidnesbyrd og denne Aands
Indflydelse kunne opdrage og
uddanne de Børn, som Gud maatte
skjænke dem. Denne Slags
Kvinder er det, at vore bedste, unge
Mænd søge. De ere ikke tilfredse
med blot et smukt Ansigt, ejheller
med en moderne eller storslaaet
Optræden. De .ere ikke tilfredse med
de, der ere forfængelige og
letfærdige eller Modstandere af det hellige
Evangeliums Pagter. Jeg erindrer
meget vel, da jeg var kun en Dreng,
at i den Gren, hvori vi boede, var
det en meget almindelig Ting, at
vore unge Søstre ved Forsamlingerne
stode frem for at bære deres
Vidnesbyrd om Sandheden, som de forstode
den. Naar Lejlighed bød det vilde
de føre an i Bøn; de vilde føre an i
Sangen, naar de indbødes til
Forsamlingerne paa Gadehjørnerne eller
i de omliggende Landsbyer, hvorhen
Brødrene sendtes for at prædike.
De vare altid rede, og den Lærdom,
de paa denne Maade erholdt, blev
dem til Gode, og efterat være
hjemsamlet til Zion føles Indflydelsen
deraf endnu den Dag i Dag i deres
Hjem og Nabolag; det er saadanne
Kvinder, der have opfødt gode
Familier, thi deres Børn velsigne dem.
Men sammenlign nu en stor
Forsamling af unge Damer eller en lille i
vore Forsamlingshuse, og hvor
mange er der, der ville staa frem og
bære dette Vidnesbyrd? Hvor
mange af vore Døtre tænke nogensinde
paa at komme hjem i Tide til
Bønnen? Naar en af vore Sønner søger
deres Kjærlighed og Haand, hvor
mange af dem ville da søge Raad hos
Gud om det Vise i at foretage dette
Skridt? Naar de ere forelskede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morgstjern/4/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free