Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
C. S. "Winges Biografi.
hed. og det Første, jeg hørte, var at
de sagde, at Engle vare komne
til Jorden, og at en Mand, der hedte
Joseph Smith, havde modtaget nogle
Guldplader af en Engel, som skulde
udgives som en ny Bibel. Disse og
mange forskjellige Rygter
cirkulerede iblandt Folket, men jeg kan
ikke glemme, hvilken himmelsk
Indflydelse der kom over mig, da jeg
første Gang hørte om Mormons Bog.
Det var ligesom oin en Stemme
hviskede til mig, at det var Noget, som
jeg maatte høre og undersøge. En
Aften tog min Mester mig til
Forsamling hos Hansen’s i Æringaden,
hvor en Del af B}?ens Borgere vare
tilstede. Som en lille fattig
Læredreng satte jeg mig i en Krog,og
Ingen tog nogen Notits af mig, men ud
af alle dem, som overværede denne
Forsamling, var jeg, ifølge hvad jeg
senere erfarede, den Eneste, der
annammede Evangeliet. Disse to
unge Mænd prædikede med stor
Kraft og Frimodighed, og en
guddommelig Indflydelse syntes at hvile
over clem,medens de talte som Mænd,
der havde Myndighed. Guds
Tjenere i Norge vare i de Dage
udsatte for Fængsel og Forfølgelse
overalt.
Imidlertid hengik en længere Tid
^lden at jeg gik og hørte Mere om
,,Mormonismen"; Tiden var endnu
ikke kommen for mig. Jeg rejste
til Kristiania og tog Arbejde der en
Tid, men da jeg saa’ det udsvævende
Liv, som der førtes af unge
Mennesker, følte jeg mig utilfreds i mit
Sind, hvorfor jeg forlod Hovedstaden
i den Hensigt at rejse over den
nordvestre Del af Landet eller over
Trondhjem og prøve paa at faa
Udvandringspas, og saaledes komme til
Udlandet ad den Vej, men jeg kjendte
ikke den Gang Herrens forunderlige
Styrelse med mig. Imidlertid kom
jeg til Stavanger, en stor Stad. Her
besluttede jeg at stoppe en Stund
for at arbejde og tjene nogle Penge
og derpaa fortsætte Rejsen. Jeg fik
Beskjæftigelse paa et stort
Værksted, hvor jeg kom til at arbejde
sammen med Broder Iversen, som nu
bor i Hyrum. Han var allerede
„Mormon" og talte altsaa med mig
om Evangeliet. Jeg gik til et Hus,
som man kaldte Mormonslottet, hvor
der boede alle Slags Mennesker. I
dette Hus holdtes der Forsamlinger.
Jeg skal aldrig glemme en vis
Søndag først i August 1858,da jeg
overværede en af disse Forsamlinger,
hvor nogle faa Hellige vare tilstede,
tilligemed Ældste A. Frantzen, som
nu bor i Salt Lake City. Han
virkede der i Egnen som Missionær
Det Første, jeg tænkte, da jeg saa’
ham, var, at han var et pænt ungt
Menneske, men at hans Klæder vare
meget daarlige. Jeg tænkte ikke
den Gang, at jeg ligesom han skulde
prædike foruden Pung og Taske og
vandre omkring med lasede Klæder,
uden at vide, hvor jeg skulde
herbergere om Natten. Ilan prædikede
imidlertid den Søndag med stor
Kraft.
Nogle Dage senere kom jeg atter
til Forsamling, ved hvilken Lejlighed
en Søster sang:
En Dag jeg paa et ensomt Sted
I Alpenland mig satte ned osv.
Denne Salme gjorde et stærkt
Indtryk paa mig, og jeg begyndte at
græde bitterligt. Efter
Forsamlingen sagde jeg til Broder Frantzen, at
jeg ønskede at blive døbt. Dette
var den 17de August 1858. Undervejs
til Søen hin stille Nat kom Fristeren
med sine Hærskarer og hviskede til
mig: „Du kan ikke holde, hvad Du
er i Færd med at love". Jeg stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
