Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
TILKJENDEGIVELSER AF GUDS KRAFT.
milien, havde han tilbragt næsten
hele Dagen i Haven.
Saaledes har Gud tilkjendegivet
sin Kraft ved en af sine svage
Tjenere, hvem Verden foragte og se ned
paa med Afsky, idet de kun anse
dem skikkede for Fængselsceller,
Mishandling og Død; og saaledes
har han vist Verden, hvor svage
og kraftesløse de stolte og opblæste
Præsters Bønner ere — de, som gaa
omkring i lange Klæder og holde af
at sidde paa de højeste Sæder i
Synagogerne og ved den øverste Ende
af Bordene.
For omtrent tre Uger siden besøgte
jeg Præsten. Han modtog mig
meget venligt, og udtrykte sin Glæde
og hjærtelige Taknemmelighed over
den store Velsignelse, som jeg
formedelst Guds Naade havde skjænket
den lidende Familie. I Løbet af
vor Samtale bad jeg ham om
Tilladelse til at holde Forsamling i
Skolehuset. Han spurgte mig, hvilken
Kirke jeg repræsenterede, hvorpaa
jeg gav ham vort rigtige Navn,
udeladende ,,Mormon", hvilket jeg
ansaa’ for unødvendigt at tilføje,
eftersom jeg havde lovet kun at tale om
Bøn og Sabbatens rigtige
Overholdelse. Min Tro var, at hvis nogen
af de Udvalgte kom tilstede, vilde
de anerkjende den sande Hyrdes Røst
og siden undersøge Sandheden
nærmere. Han fortalte mig, at han ikke
vidste nogen Grund, hvorfor jeg
ikke skulde kunne faa Tilladelse,
men bad mig komme igjen om et
Par Dage, og imidlertid vilde han
ordne det Hele for mig og give mig
et afgjørende Svar med Hensyn til
den bestemte Tid, jeg kunde faa
Huset.
Da jeg to Dage derefter indfandt
mig efter Aftale, var Modtagelsen
helt anderledes, og jeg fattede natur-
ligvis strax Aarsagen. Aldrig
saasnart havde jeg taget Sæde førend
han paa en noget opfarende Maade
underrettede mig om, at han havde
opdaget, jeg var „Mormon", hvilket
gjorde det til en sand Umulighed for
mig at faa Lov til at tale i
Forsamlingen eller Skolehuset. Samtidig
bebrejdede han mig, fordi jeg ikke
før havde fortalt ham, hvem, jeg
var.
Jeg svarede ham, at „Mormoner"
ikke var vort rette Navn, og
eftersom jeg havde lovet at indskrænke
min Tale til to Æmner, som danne
Grundvolden til alle religiøse
Samfund, ansaa jeg det ikke for
nødvendigt at give vort Øgenavn. Han
fortalte mig, at al Ræsonnement var
til ingen Nytte ; den blotte
Kjendsgjerning, at jeg var „Mormon"
udelukkede mig fra det Privilegium at
tale i nogen af deres Skolehuse.
Jeg sagde ham, at han var et
personligt Vidne til, at Gud var med
mig, og hvis han forhindrede Folket
fra at høre Herrens Ord, vilde jeg
paalægge ham Ansvaret derfor og
overlade Sagen til ham og Gud.
Dette syntes at gjøre et vist Indtryk
paa ham, thi han beg3rndte strax at
undskylde sig, sigende, at han som
en Person betragtet havde Intet at
indvende, men skulde det blive
bekjendt, at han havde tilladt en
„Mormon" at tale i nogen af deres Huse,
vilde han miste sin Stilling, hvilket
han ikke kunde udsætte sig for, da
han havde Familie og behøvede
Midlerne fra sit Kald til sit Ophold.
(Saaledes opfyldtes ogsaa i dette
Tilfælde Skriftstedet: „De spaa
for Penge og prædike for
Betaling.")
Dernæst begyndte han at angribe
mig for Polygami, idet han foregav,
at det var imod Bibelen og Guds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
