Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Ældste A. W. Winbergs Autobiografi. * 164
kunde se, at der var Ondskab paa
færde og at der pønsedes paa Oprør,
ledsagede Broder Hansen mig ad
en Bagvej ud paa Gaden, og jeg gik
udenfor Byen. Det var højst ube
hageligt at gaa alene i Mørket, og
jeg flk derfor Lyst til at gaa tilbage
til Byen. Jeg vidste, at der var
Ingen, som kjendte mig, hvorfor jeg
dristigt gik lige til Broder Hansens
Hus, hvor hele Gaden udenfor var
fuld af Mennesker, der raabte og
støjede. Jeg gik heti til nogle Mænd,
som stode i en Port og spurgte, hvad
der var paafærde. De fortalte mig,
at der var en vis , Mormon-Præst",
som de ønskede at have fat paa.
Efter nogle Timers Forløb adspredte
Pøbelen sig, men ikke førend 10 a
12 af Broder Hansens Vindusruder
vare ituslagne. Jeg gik atter ind i
Huset og laa der om Natten, men
forlod den „luthersk-kristelige" B}r,
Helsingør, førend Solen stod op den
næste Morgen.
Den 21de April rejste jeg fra
Kjøbenhavn til min Fødeby Lund i
Sverige, for at begynde min Mission
der i Landet. Mine Forældre
modtoge mig med Glæde. Jeg arbejdede
i Lund og Omegn for Evangeliets
Udbredelse, efter bedste Evne, og
havde den 7de Juni 1852 den Glæde
at døbe min Svoger Peter Peterson
og hans Kone, min Søster Johanna
Christina, som boede i Dahlby.
Dette, tror jeg, var den første
Daabs-handling, som blev udført i det
sydlige Sverige i denne Uddeling. Min
Svoger var Garver, og de bleve
døbte i et ubrugt Barkekar, som
tildels blev f}ddt med Vand i dette
Øjemed.
Den 10de August havde jeg den
Glæde at døbe Carl Capson og hans
Svoger Frederik Lundblad i Kjelby
Aa i Nærheden af Lund. Broder
Niels Capson havde vidnet for
disse Mænd indtil Troens Frugt var
tilstede ; vi gave dem
Haandspaalæg-gelse samme Dag.
Jeg overværede
Generalkonferencen, som begyndtes den 12te August
1852 i Kjøbenhavn. Jeg blev der
beskikket til at gaa tilbage til
Sverige tilligemed Ældste C. Capson
og Præst Holmstedt, der
beskikkedes til at arbejde under min
Bestyrelse. Jeg havde kun otte Skilling
da jeg skulde rejse fra Kjøbenhavn,
altsaa ikke Penge nok til at betale
for Dampskibsturen til Malmø ; men
naar Nøden er størst, kommer
Hjælpen. Broder Peder Hansen
(Sandgraver), gav mig uden at vide min
Stilling, 10 danske Rigsdaler, og
Blyantsfabrikant Petersen overlod
mig 24 Rigsdaler, som skulde bruges
for Trykningen afSandhedsrøsten paa
Svensk.
Vi fortsatte vort Arbejde til den
lste September, og jeg døbte flere
Personer paa den Tid. Flere
Andre, som troede Evangeliet, rejste
til Kjøbenhavn og lod sig døbe
dersteds, for ikke at overtræde Sveriges
Love. Forfølgelsen tiltog imidlertid,
og Politiet efterstræbte os
allevegne, hvorfor vi rejste tilbage til
Kjøbenhavn. Her følte vi Friheden, og
der var vort Hjem og vort
Tilflugtsted.
Broder H. P. Jensen, en af
Præsident W. Snows Raadgivere, ønskede,
at jeg skulde gaa tilbage til
Nørresundby og arbejde i hans Værksted,
til hvilket Præsident W. Snow, paa
Grund af Forholdene i Sverige,
villigt gav sit Samtykke. Jeg ankom
til Aalborg den 3dieOktober 1852 og
blev der til den 30te Marts 1853. I
Løbet af denne Tid gjorde jeg,
ligesom tidligere, Missionsture til de
nærliggende Byer, hvor vi holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
