Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale af Præsident George Q. Cannon.
179
tage Æren til os sely- den tilkommer
Gud i Himmelen. Dog kunne vi
være forvissede om, at vi ville
erholde Lønnen for hvad Godt vi have
gjort, og det paa en Tid, da vi mest
behøver den.
Det bedrøver mig at høre, at man
i den senere Tid i Danmark har
be-g3Tndt at uddrive Missionærerne.
Hidtil har det været Norge og
Sverige, der fra Tid til anden har
forfulgt vore Brødre. Nu synes Bladet
at vencle sig. Den danske Nation,
til Trods for siD Grundlov, uddriver
nu Missionærerne, medens Sverige
forholdsvis lader dem i Fred. I
Stockholm,hvor man i tidligere Dage
næppe turde vise sig, findes nu den
mest blomstrende Konference i den
skandinaviske Mission. Forhen var
det Skaane, der afgav den rigeste
Høst, og her var det ogsaa, at
„Mormonismen" først slog Rødder i Svea
Riget. Det vil nemlig erindres, at
Ældste John E. Forsgrens Forsøg
paa at aabne Evangeliets Dør i 1850
i Gefle og sammes Nabolag
mislykkedes, thi efter at han havde cløbt
sin kjødelige Broder og Søster samt
nogle Andre, blev han landsforvist,
og kun i sidste Øjeblik, ved den
amerikanske Ministers Mellemkomst i
Kjøbenhavn, reddet fra at blive sendt
tilbage til Amerika. Derefter hengik
flere Aar inden Isen kunde blive brudt
i Stockholm og Sveriges nordlige Pro.
vindser ; men derimod rettede
Æld-sterne deres Opmærksomhed paa den
nær Danmark liggende svenske
Provins Skaane, hvor de første Grene af
Kirken, trods Fængsling,
Forfølgelse og næsten enhver Slags
Modstand, bleve organiserede i 1853, og
hvor Skaane Konference endnu
existerer, skjøndt den langtfra er saa
frugtbar som den plejede at være.
Gradvis rykkede Missionærerne mod
Nord, indtil det i 1854 lykkedes dem
at aabne Evangeliets Dør i Sveiiges
Hovedstad, hvor der for Tiden findes
en stor Gren af Kirken i en sund ogr
trivelig Forfatning. Danmark har
afgivet sin Del, og fra intet Sted i
Verden er der kommen saa mange
Sidste-Dages Hellige i Forhold til
Størrelse og Folkemængde, som fra
det lille Vendsyssel, i Nørre Jylland
— samme Landsdel, hvor
Katholic-ismen forgjæves forsøgte af vinde
Indpas for Aarhundreder siden.
Katholikerne kaldte derfor ogsaa
Limfjorden „Retfærdighedens
nordligste Grænse."
Norge har tilsyneladende ikke
afgivet saa stort et Antal Hellige, men
hvis man betænker, at Sverige har
fem Millioner Indbyggere, medens
Norge kun har halvanden, bliver
Forholdet ikke saa ugunstigt endda; og
skulde Danmark helt fordrive vore
Missionærer, haabe vi, at disse maa
kunne finde Tilflugt hos
Broderlandene indtil Dørene atter aabnes.
t
Der er en Ting, vi kunne glæde os
over,nemlig,at af de fire og tyve eller
fem og tyve Tusinde Hellige, som
ere udvandrede fra Skandinavien, er
den overvejende Del forbleven
trofaste. Evangeliets Annammelse kan
passende sammenlignes med en
Væddeløbsbane, paa hvilken Mange
begynde Løbet, men kun faa holde
ud til Maalet og vinder Belønningen.
Muligvis kunne nogle af Eder
erindre Mange, som tidligere tilhørte
Kirken, men som i Dag ikke ere
Medlemmer deraf, og iblandt
Saadanne Flere, som i sin Tid
tilsyneladende vare meget nidkjære i at
udbrede Evangeliets Lys, samt vare i
Besiddelse af Guds Aand i stor
Fylde. Jeg selv kan fra min korte
Erfaring i Livet erindre flere unge
Mænd, der en Gang vare dygtige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
