Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale ae Ældste Andrew Jenson.
181
enhver Art paatagen Omvendelse,
kun ikke den rigtige Omvendelse fra
Synd samt falske Traditioner og
Vildfarelser, enhver Slags Daab —
Bestænkelse eller Overøseise for
Gamle og Unge; alt kan være godt
og taales — kun ikke den rette Daab,
som Apostlen Paulus hentyder til,
naar han taler om ,,én Herre, én
Tro, én Daab" osv.
Man vil endvidere taale og
anerkjende enhver spirituel
Indskydelse, Aandebanken og Spaadom
indbefattet, kun ikke den
Hellig-aand, der, efter Kristi Kirkes
Mønster, meddeles ved
Haandspaalæg-gelse af Guds Tjenere. Biskopper.
Provster, Præster, Kapellaner og
andre Gejstlige æres og anerkjendes,
kun ikke dem, der ere bemyndigede
som virkelige Apostle,
Profeter,Hyrder og Lærere til at forvalte Guds
Huses Ordinancer paa den rette
Maade. Man har stor Tro
paaTrol-dom, Hexeri og Djævelens Magt;
men forkaster aldeles
Tilkendegivelsen af Guds Kraft, le ad Tanken
om Syges Helbredelse,bespotte dem,
der tro paa Profetiens Gave, som
Paulus siger, at Menighedens
Medlemmer skulde tragte efter fremfor
enhver anden Gave, gjøre Nar ad
Tungemaalsgaven og betragte dem
som Taabelige og Forrykte, som tro
paa, at Syner, Aabenbarelse og
Drømme komme fra Herren. Mon
gamle Esaias nogensinde forudsaa,
at hans Profeti (24de Kap.) skulde
opfyldes saa bogstaveligt? og mon
den store Apostel Paulus, naar han
i sine Breve til Thessalonikerne taler
om det store Frafald, nogensinde
drømte om, hvor grundigt dette
skulde finde Sted overfor ethvert
enkelt Princip af Evangeliet, som han
prædikede? Men vi, som leve i det
nittende Aarhundrede, kunne visse-
lig bære Vidnesbyrd om, at disse
Guds Tjenere talte Sandhed.
Jeg har ofte tænkt pa’a hvad
Gejstligheden i det ellers frihedselskende
Norge gjorde i 1853, da man efter
moden Overvejelse kom til den
alvorlige Slutning, at „Mormonerne"
— de eneste sande og virkelige
Kristne paa Jorden i denne vor Tid
og Slægt — slet ikke vare at betragte
som Kristne og altsaa ikke burde
beskyttes under Dissenterloven.
Aarsagen, hvorfor vi i Verdens Øjne ikke
ere Kristne, er fordi vi prædike
Kristi sande Lære, vandre i hans
Fodspor, og ikke alene bekjende ham
med Læberne, men bestræbe os for
at holde hans Befalinger. Det er
derfor at Verden — den kristne Ver:
den — hader os i Dag; det er
derfor, at man udviser vore Ældster fra
Danmark ; det er derfor,at saamange
af vore Brødre have sukket i IJger,
Maaneder og Aar i de skumle norske
Fængsler ; det er derfor, at de
Første, som annammede Evangeliet i
Skaane, bleve piskede, mulkterede og
fængslede af Regjeringens „kristne"
Repræsentanter ; og — lad det høres
til Jordens Ender — det er derfo»*
vore Brødre i dette lovpriste
Amerikas Land nu sukke i afskyelige
Fængsler og efterjages som vilde
Dyr, medens Mødrene hjemme ere
badede i Taarer, og Børnene
forgjæves spørge efter Papa. som maa
lide fordi han ikke vilde forskyde
dem og jage clem hjælpeløse ud i clen
kolde og følesløse Verden.
Men der vil ske en Forandring.
Der vil komme en Dag, da Herren
vil belønne Zions Trætte og gaa
irette med hendes Fjender. Om en
kort Tid vil Kristus vi-e sig i
Himmelens Skyer for at beundres i sine
Hellige; men bringe Hævn over de
Ugudelige. Da skulle de, som „Dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
