Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledningskapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BAKER PASCHA’S NEDERLAG VED TOKAR. 19
og at stifte fred mellem staramerne i denne egn. Medens
man i England var ganske paa det rene med, at Bakers
styrke vilde lide et knusende nederlag, og man i Ægy-pten
nok formodede det samme, synes generalen seiv ikke at have
vidst om nogen fare, eller isaafald at have beilet til den.
Khediven, der frygter for, at en kamp vil vise sig øde
læggende for hans tropper, skriver privat til Baker Pascha:
»I tillid til Deres visdom og duelighed stoler jeg paa, at De
ikke vil indlade Dem med fienden undtagen under de gun
stigste vilkaar.« Baker havde duelighed og tapperhed.
i overflod, men udfaldet viste, at forsigtighed og sund fornuft
var ligesaa lidet tilstede hos ham som hos den ulykkelige
Hicks. Hans styrke bestod af 3 746 mand. Den’6te februar
forlod han paa søkysten, og gik henimod Tokar.
Efter seks (engelske) mils marsch mødte man rebellernes for
trop, og snart efter var armeerne i haandgemæng. Man har
berettet, »at rebellerne udviste den største foragt for ægyp
terne; at de tog dem i nakken og skar struben over paa
dem; og at de af frygt lammede regjeringstropper vendte
ryggen til, idet de hellere vilde dræbes end forsvare sit
liv; at hundreder af dem kastede sine rifler, knælede ned,
udstrakte sine foldede hænder og bad om naade«.
Det samlede antal dræbte var 2 373 af 3 746. Hr.
Eoyle, de ægyptiske felttogs udmerkede historieskriver, siger :
»Baker vidste eller burde have vidst, hvorledes hans tropper
var sammensatte; at tage slige mennesker med i kampen var
simpelthen at søge ulykken«. Hvad skulde vi da sige om
Hicks?
Nu kommer vi til general Gordon, som fra 1874 til 187 G
havde virket i Øvre-Sudan efter de principer, sir Samuel
Baker havde begyndt med, forligende de indfødte, knusende
slavekaravaner, ødelæggende slavestationer og stedse ud
vidende Ægyptens herredømme ved rækker af befæstede
ibrter helt op til Albert Nyanza. Efter i fire maaneder at
have trukket sig tilbage blev han ansat som generalguvernør
over Sudan, Darfur og ækvatorialprovinserne. Blandt dem,
som Gordon brugte som guvernører over de enkelte provin
ser under sin vicekongelige overhøihed, træffer man en EdUard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
