Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Til Panga-faldene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887. paa vareballen eller kassen. Trehundrede trætte karle er
Juni 28 ikke til at spøge med; de maa ogsaa være tapre, raske til
*mbuya- at gjendrive et angreb — pilene er giftige, spydene bringer
døden —, deres øine maa være flinke til at speide gjennem
mørke og skygge, med vaagne sanser til at blive alting var,
og i øieblikket rede til at handle. Sinker og «goee—goee» kan
ikke taales; de maa være unge, smidige, spændstige; mine
300 bagenfor mig tager intet hensyn til den gamle eller den
tykke; de vilde blive overdængede med spot og drillerier.
Snese af stemmer vilde skrige: «Hvori ligger den fyrs for
tjeneste ? Den ligger helt og holdent i hans mave! Nei da,
den ligger i hans klodsede bag — hys —, hans hoved er for
tykt for en speider, han har tydelig været brugt til at hakke
jord. Hvad skal saadan en markarbeider paa fastlandet?
I kan se, det er kim en banian-slave! O nei, det er bare
en konsuls frigivne! Nei stop, han er missionsgut!» Deres
bitre tunger borer sig som sverd igjennem sløvhedens panser,
og de skarpeggede faskinknive svinges mandhaftigere, og de
blanke, hvasse økser blinker og sønderhugger buskene eller
flænger et bredt barkstykke af et træ, og buskadset er gjen
nemhugget, og kratskoven gaber folkene imøde, og lige i
deres hæle presser sig i uafbrudt række den milelange
karavane.
Saadan skal ordenen være, og saadan skal marschen gaa
for sig, og jeg stod og saa paa rækkernes forbimarsch, indtil
bagtroppens sidste mand havde forladt leiren, og majoren og
Jameson og dernæst garnisonen kom ud for at sige farvel.
«Nu major, kjære ven, nu er vi inde i det. Hals eller
intet! Husk Deres løfte, og vi mødes inden mange maaneder.»
«Det lover jeg himmelen. Jeg er efter Dem, ret som
det er. Lad mig bare faa disse karle fra Bolobo, og intet
skal kunne stanse mig.»
«Vel da, Gud velsigne Dem, hold hjertet oppe — og
De, Jameson, gamle mand, det samme siger jeg Dem.»
«Kaptein Nelson, som hørte derpaa, nærmede sig ogsaa
efter tur for at tåge et sidste haandtryk, og jeg begav mig
til fronten, medens kapteinen satte sig i spidsen for bag
troppen. Kolonnen havde gjort holdt ved enden af lands-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
