Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Til Panga-faldene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
BESKRIVELSE AF VOE MARSCH FRA YANKONDE.
1887
Juni 29,
Yankondé
første efter den lange flodreise, men lidt efter lidt at vænne
folkene til den lange marsch, der forestod dem.
Den 30te slog vi ind paa en sti, der forbandt en række
af fjorten landsbyer, hver for sig og i en linje, omgivne
af sine marker med en overordentlig rig grøde af maniok,
eller som andre kalde det, kassava. Vi kunde dog ikke
undlade at lægge merke til, at en ulykke maatte være hændt
for mange maaneder siden, efter de levnede spor at dømme.
De landsbyer, vi drog igjennem, var for det meste nylig
byggede, efter den skarpe, koniske lyseslukker- eller snarere
firkantet pyramide-type; brændte pæle, levninger af de tid
ligere landsbyer, betegnede stedet for de tidligere boliger.
Her og der var der brandsaar paa træerne, og da vidste jeg,
at arabere og manyuema’er maatte have gjestet stedet —
rimeligvis Tippu-Tibs broder.
Næste dag gik vor marsch gjennem en lignende rad af
landsbyer, tolv i tallet, med en fælles veltrampet sti førende
fra den ene til den anden. Paa dette stykke skiltes lands
byerne fra hinanden ved dele af urskoven; langsmed stien
var der faldgruber for en eller anden art af skovenes store
vildt; buefælder var opstillede for mindre dyr, ekorn, kaniner,
rotter, smaa aber. I nærheden af hver landsby var der fuldt
af pinder i jorden, men hidtil havde disse ikke gjort os
nogen skade.
En anden alvorlig ulempe ved skovreiser erfarede vi
den dag. Hver femtiende meter eller saa omtrent laa der
et stort træ, saa tykt, at det naaede til brystet, tversover
veien, og æslerne maatte hjælpes over saa ofte, at det be
gyndte at blive rent ud kjedsommeligt. Mellem tyve og
tredive saadanne maatte mennesker i hundredevis klatre over,
men ikke alle var lige bevandrede i denne nye reisemaade,
og disse sperringer begyndte ved de ophold, de foraarsagede
os, at give os grund til klage som meget alvorlige forhin
dringer. Hovedadgangen til de mange landsbyer var spækket
med disse giftige pinder, som fik enhver, undtagen de be
støvlede hvide, til at træde yderst varsomt. Heller ikke
kunde europæerne være ganske * ligegyldige, thi lænede de
sig noksaa let, var pinden vel istand til at bore sig igjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
