- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
144

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Til Panga-faldene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Juli 2,
Yankondé,
sagde jeg, «intet er saa godt som erfaring til at skjærpe
fornuften.»
Efter at have uddelt manioken med ordre til at koge
rødderne tre gange og bytte vand hvergang, gjenoptog vi
marschen kl. 1 og gik i leir kl. 4.
Næste dag forlod vi sporet og tog veien efter kompasset
igjennem den uhyre, taarnhøie skov og underskovens krat;
min plads i denne kolonne var den tredje fra føreren, saa at
jeg kunde lede kursen. For at vedligeholde en stadig, omend
langsom bevægelse, maatte jeg instruere huggerne saaledes,
at hver mand, medens han gik skulde udse en sperrende
liane eller en hindrende gren af en busk, give den et skarpt
hug og gaa videre; de to mænd i spidsen skulde indskrænke
sig til at gjøre en tydelig og bred blænkning paa træerne
hver tiende meter eller saa omtrent til nytte for kolonnen,
og da reserven ikke vilde følge efter før maaske om to maa
neder, var vi meget omhyggelige med, at disse «blænker»
skulde blive en haandsbred lange i barken. Som naturligt
ved en indtrængen for første gang i et sporløst vildnis, gik
marschen som et ligtog, paa flere steder kun 400 mej;er i
timen, paa mere aabne steder derimod, d. v. s. med mindre
underskov, kunde vi gaa med en fart af en halv, trekvart,
eller endogsaa en hel mil i timen, sda at vi fra kl. 6,30 fm.
til 11 fm., da vi gjorde holdt for frokost og hvil, og fra 12,30
eftm. til 3 eller 4 eftm., altsaa i 6—7 timer daglig, kunde
gjøre en marsch paa omtrent fem mil. Paa den almindelige
afrikanske sti, som vi har seet den i andre egne, kunde vi
have gaaet 14—18 mil i samme tid. Derfor var det vor
hensigt at holde os til beboede strøg, ikke alene for at være
vis paa føde, men i haab om at drage nytte af de indfødtes
veie. Vi faar senere se, hvorledes det gik os.
Kl. 4 eftm. paa denne dag var vi fremdeles paa mar
schen efter at have passeret et vildnis med bække, dynd
og tykke hængemyre af slimet udseende og grønne af mose,
hvori vi sank ned tilknæs, og stanken fra denne ildelugtende
skorpe var til at blive ganske syg af. Vi var netop komne
ud af denne giftige strækning af myrgrund, gjennemskaaret
af træge bække og grunde, lange, elvelignende pøle, da sko-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free