Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Til Panga-faldene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 I DET MØRKESTE AFRIKA.
-1887. varme, og at trykket endnu øgedes ved de mørke skyer og den
Juli 6. træge/ graa flod, som gjenspeilede det bedrøvelige dagslys.
Bukanda- Temperaturen var paa saadanne morgener heller ikke mere
end 70—79° (21—22° Celsius); skulde vi have sluttet af vor
forsagte stemning, kunde det have været 20 grader mindre.
De smaa landsbyers «kjøkkenmøddinger» var store og
laa tæt op til kanten af bredden. De bestod af smuds, feie-
skarn fra gader og hytter, skrællinger af maniok og ofte af
pisang med en stor houg af østersskaller. Havde jeg ikke
saa meget at skrive om, vilde jeg kunde levere et interessant
kapitel om disse kjøkkenmøddinger, samt urindvaanernes
moral, seder og skikke. Ligesom Owen kunde forud tegne
en uddød mammuth fra forverdenen ved at se nogle faa af
dens ben, kunde jeg ogsaa godt udvikle en stammes historie
ud af disse affaldshouge. Fraadsende i disse ildelugtende
dunster fandtes eksemplarer af mange insektfamilier. Kolon
ner af myrer snoede sig ind og ud i nøiagtigere orden, end
urindvaanerne seiv vilde være istand til at præstere, fluer
summede i myriader over dyngerne med en glædens dur, som
merfugle, der’ vilde have henrykt Jamesons sjæl, sværmede
triumferende i sine prægtige farver, og der svævede en hel
sky af møl over det hele.
Bakutiernes landsbyer naaedes den 7de efter syv timers
langsom marsch og uafbrudt hugning. Jeg indtog paa
denne dag et sæde i baaden og saa, at bredderne paa begge
sider var 6—lo fod høiere end floden, at der var talrige
spor af en tidligere bebyggelse, der let kom tilsyne trods den
unge skovs frodighed, som havde groet over den og erobret
det rum, der fordum indtoges af landsbyer og marker. Enten
krig eller farsot havde forstyrret indvaanerne for en tyve
aar siden, og at vi hidtil kun har mødt en krokodil paa
Aruwimi og kun en flodhest, synes jeg maa være et sikkert
tegn paa, at der i denne egn ikke er meget at leve af.
Medens rorskarlene drev baaden saa smaat opover floden,
og jeg hørte faskinknivene og økserne ’aabne sig en vei
gjennem busk og bregnefloker og skov, uden hvilket de knapt
kunde avancere en meter, beklagede jeg mere end nogen
sinde, at jeg ikke var bleven ved mit og havde forlangt til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
