- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
161

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Til Panga-faldene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

161
somali’erne.
1887
Juli 17
Nedre-
Mariri.
yar sluttet, var der almindelig vridning af tepper og klæder,
men det varede nogle timer, førend folkene gjenvandt sin
sedvanlige livlighed. De indfødte maa ogsaa have følt sig
nedtrykte paa grund af vort naboskab, skjønt de, dersom
de havde vidst, hvilken rigdom vi havde, frivillig vilde
have byttet sine gjeder og høns mod vore varer.
Kolonnen slog leir kl. 3 efterm. ligeoverfor bygden ved
Nedre-Mariri. Foruden deres uhyre trætrommer, som slog
allarm i ti miles afstand, udfoldede de indfødte en usedvanlig
lungekraft, saa at man kunde høre deres raab en hel mils
vei. Enhver anden lyds fraværelse giver deres stemmer
•en særlig magt.
Somali’erne, der er saa udmerkede og nyttige tjenere i
lande som Masai eller tørre egne som Sudan, er fuldstændig
übrugelige i fugtige egne. Fem af dem negtede at forblive
i Yainbuya og gjorde paastand paa at ledsage mig. Siden
vi havde taget floden fat, havde jeg brugt dem som baads
mænd, eller rettere brugte jeg dem, naar de var istand til at
haandtere en pagai eller en stage; men deres fysiske kraft
sank snart sammen, og de blev bare passagerer. Paa land
var de, uden at have udstaaet nogen anstrengelse, saa med
tagne efter to timers reise langs floden, at de ikke drkede at
indrette sig et skjul mod regn og væde, og da de var tyv
agtige, vilde zanzibariterne ikke tillade dem at varme sig
i deres hytter. Fø]gen blev, at vi hver dag maatte have
det bryderi at se til, at en portion føde ogsaa blev udleveret
til dem, da de heller frivillig vilde have sultet end at
skjære af pisangerne over deres hoveder.
Fra ligeoverfor Nedre-Mariri vandrede vi den 18de til
et sted ti mil nedenfor Øvre-Mariri. Kanoerne havde kun
brugt 4y4 time, men landkolonnen viste sig slet ikke.
Den 19de brugte jeg baadens og kanoernes mandskab
til at skjære en vei til ovenfor en deling af strygene ved
Øvre-Mariri. Dette blev gjort paa 2V2 time. Vi vendte
tilbage til leiren paa tre kvarter. Vor gang, idet vi gik
•opover, var den samme, som karavanen brugte, følgelig vilde
•en almindelig dagsreise gjennem skoven blive seks mil. Da
vi kom tilbage til leiren, formerede vi kolonnen og førte
1 det mørkeste Afrika. *-*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free