Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Til Panga-faldene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
HVEPSE-STRYGENE.
1887.
Juli 25.
Hvepse
strygene.
de farlige bølger og rev i de stryg, som efter senere begi
venheder nu har faaet navnet «hvepse-strygene».
Disse stryg strakte sig i en længde af to mil. Ovenfor
dem var de landsbyer, der blev skuepladsen for en tragisk
kamp, hvorom der vil fortælles i et følgende kapitel, og disse
bygder var vore ønskers dyrebare maal for at finde ly og føde.
Vore første anstrengelser mod strygene kronedes med
held. Strømmen var strid og farlig, af og til brød den ud i
store bølger. Den første halve time gik det godt. Da be
gyndte der en kamp, idet der roedes haardt paa den ene
side, og bagbordsfolkene tog fat i overhængende buske, me
dens to mand stagede og to mand med udstrakte baadshager
stod paa det dækkede fremskot, færdige til med sine klør at
faa fast tag i træerne. Jeg styrede. Vi avancerede lang
somt, men sikkert paa en trang arm, der strøg mellem klippe
fulde øer, og foran os, ved stranden, løb den over et rev,
der ståk frem over bølgerne i meterstore pletter. Vi
valgte denne kurs opover, fordi der i tilfælde af kantring
var mindre fare for at drukne. Med ædel lyst styrkede
til et eggende møde, indlod vi os derpaa. Ivrige hæn
der holdtes udstrakte for at gribe grenene, men ved før
ste tag styrtede der frem i det kritiske øieblik en hel hær
af vilde, ondskabsMde hvepse, som satte sig paa vore ansig
ter, hænder og kroppe, paa ethvert saarbart punkt og ståk
os med fienders giftighed. Afsindige og rasende af de bræn
dende stik, idet vi, under kamp med denne slemme fiende,
samtidig var udsatte for rev og skjær, farlige bølger og hvirv
lende malstrømme, sled vi i med tænder og negle, og inden
faa minuter var vi hundrede meter ovenfor dette forfærde
lige sted. Da stansede vi, klyngende os til træerne, for at
trække pusten og udtale vor gjensidige medfølelse, samt ud
veksle vore anskuelser og meninger angaaende forskjellige
stik af insekter, bier, gjedehamse og hvepse.
En spurgte min tjener med et stygt smil: «Sagde De
ikke nylig, at der maatte være en hel del honning i disse
hvepsenes papirreder? Nu, hvad synes De om honningen
nu? Synes De ikke, denne dog er af en noget bitter sort?»
Dette vakte en almindelig latter. Vi fik vort gode humør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
