Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Fra Panga-faldene til Ugarrowwa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
ZANZIBARITERNES FURAGERING.
gjennem pisanglunden med en storartet übekymrethed, men 1887.
hørte de en pils susen, stansede de kraftløse og overgav Aug. 15.
sig til sin skjæbne. Med en forbausende tillidsfuldhed Avisibba
spredte de sig langs veien og udstrakte kolonnens linje indtil
tre mi] i længde, men ved synet af indfødte tabte de enhver
sans, undtagen for krysteragtig frygt. Af 370 mand, som
nu var i leiren, var klarligen de 250 saadanne, som jeg her
har beskrevet dem, for hvem rifler ikke var til nogen nytte,
undtagen som en klodset, tung kølle, som de gjerne vilde
skille sig ved for et par maisaks, og som de med glæde, der
som de havde turdet, vilde have byttet med en let spadserstok.
Dagen før var zanzibariternes høvedsmænd, tilskyndede
a,f sine venner, komne til mig en corps og bad om at blive
sendte ud paa furagering uden officerer, fordi officererne,
sagde de, plagede dem med sin evige kommando: «træd an!
træd an!» «Hvem kan saa,» sagde de, «plukke bananer,
naar han stadig bevogtes og hører ordren «træd an! træd an!»
«Ganske sandt,» sagde jeg, «det er umuligt. Lad mig
se, hvad I kan gjøre alene. Bananplantagerne er kun et
kvarters vei herfrå, jeg venter eder tilbage inden en time.»
Efter en karakterskildring som den ovenfor vil man ikke
undres over, at hver mand, straks han var gaaet fra mig,
glemte alle sine løfter og vandrede afsted efter sin egen lyst.
En flok faar eller en svinehjord kunde ikke være faret mere
vild. Efter fjorten timers fraværelse var de 200 furagører komne
hjem, paa fem nær. Hvor disse fem var gaaet hen, var der
ingen som vidste før idag kl. 10 form.
Ak, hine tidligere dage! Værre skulde det blive, og da,
lutrede ved lidelser og belærte ved en frygtelig erfaring, blev
de samme mænd til sande romere.
Men tilbage til Jephson. Vi roede opover strømmen —
•efter at have seet, at hver mand var klar af Avisibba-bygden
— med en fart af halvanden knob i timen, og da vi havde
fundet en passende leir, gjorde vi holdt for natten kl. 2,45.
Vi ventede forgjæves paa hr. Jephson og kolonnen, affyrede
signalskud, roede ud i strømmen og undersegte stranden op
og ned med kikkert; men (fer saaes intet tegn til leirild eller
røg over skoven, som almindelig lagde sig over den som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
