Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Fra Panga-faldene til Ugarrowwa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 I DET MØRKESTE AFEIKA.
1887,
Aug. 18,
Itiri
det er at lægge sig ned og dø, ingen anstrengelse gjøre og
opgive haabet.
Vore saarede tager det betydelig tid at helbrede. Hæ
velsen er i tiltagende, saarene er meget smertefulde; intet af
dem har hidtil havt dødeligt udfald, men de er alle ganske
udygtige til at gjere sin pligt.
Den femte regn i denne maaned begyndte kl. 8 form-
Havde vi ikke plager nok uden den evige regn? Man fristen
næsten til at tro, at enden nærmer sig. Selve himlens slu
ser synes at have aabnet sig, og naturen at være i opløs
ning. Der falder en saadan tæt masse af regn, at
udenfor skjules af denne forfærdelige nedbør. Tænk paa de
talløse blade i skoven, og at hvert enkelt drypper 20—30
gange i minutet, og at der samtidig fra den gjénnemblødte
jordbund stiger en graa sky af fin regn i dampe, at luften
er fyldt med svævende smaa vandkugler og flyvende stum
per af blade1 Og føi saa til alt dette de voldsomme regn
fald, som blæsten fører ned fra toppene, og som pisker ned
over os i byger til at drukne i og svinger de utallige grene
ogstyrterjamrendemellem lysningerne i skoven med slig vold
somhed, at man skulde tro, de knagende trær maatte ryk
kes op med rod. Skovens vaande og stønnen er langtfra
hyggelig, og mægtige trærs knagen og bragen langtfra be
roligende; men det bliver til en virkelig rædsel, naar tordenen
huldrer over det hele, og dens drøn giver ekko gjennem sko
vens fløie og krogede gange, og flammende lyn farer ond
skabsfuldt hid og did med sine taggede tunger og sine ild
masser og eksploderer over vore hoveder med overvældende
og bedøvende larm. Det var en stor lise for vore syge og
saarede at blive fri for denne larm. Et europæisk slag har
ikke en saadan mangfoldighed af lyd. Og hele dagen ved
blev det uophørlig dermed. Nu er det omtrent dagens
tiende time. Det er neppe tænkeligt, at dagens lys nogen
sinde vil vise sig igjen, skal man dømme efter de menneske
lige aasyn, der ligger fortabte i elendighed. Deres eiermænd
synes at være stivnede af rædsel, sorg, sygdom, af venners
tab, sult, regn og torden og gjennemgaaende elendighed.
Man kan se dem krybende i skjul under pisangblade, ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
