Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Fra Panga-faldene til Ugarrowwa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Sept. 12.
Memberri
577-kaliber, som indiske sportsmænd priser saa høit. De
tunge 8-kalibers var hos major Barttelot og hr. James.on.
Jeg var saa heldig at sætte seks skud i dyret i nogle faa
meters afstand, men til ingen anden nytte end at saare det
unødvendigt.
I Memberri holdt vi en mønstring, og var vort tal
ifølge optællinger:
23de august 373
12te september 343
14 rømte og 16 døde; 235 bærere; 227 læs; 58 syge.
Man maa til disse veltalende talstørrelser tilføie, at hvert
af ekspeditionens medlemmer led af sult, og jo høiere vi
kom op, desto mere syntes midlerne til at tilfredsstille den
altid skrigende mangel paa mad at formindskes, thi bakusu
og basongora-slaverne underUgarrowwas manyuema-høvdinger
havde ødelagt plantagerne og enten drevet befolkningen til
ukjendte skjul i skoven eller havde udryddet den.
Næste dag kom vi saa langt som til Amiri-fossefald.
Dagen før var der bleven gjort høvedsmanden Saadi bebrei
delser, fordi han havde tilladt en ved navn Makupeté at
vende tilbage langs sporet for at søge efter en kasse
ammunition, som efter beretning savnedes, hvorpaa Saadi
fattede den ukloge beslutning at begive sig paa jagt efter
Makupeté. Og saa var der en, Uledi Manga, som kjed af
det strenge arbeide og af vore bedrøvelige udsigter, absen
terede sig med en anden kasse ammunition.
Vi havde kun tre zanzibaræsler igjen. Af de seks, der
med os havde forladt Yambuya, havde det ene, sandsynligvis
behersket af en forudfølelse af, at karavanen var dømt, sat
sig i hovedet, at det var bedre at vende om, førend det blev
for sent, og var derpaa rømt. Hvor det gik hen, vidste ingen.
Det nytter ikke at lede i skoven efter tabte folk, æsler eller
gjenstande. Ligesom bølgerne, naar de kløves af et skibs
stavn, igjen forener sig agterud, saaledes indeslutter skoven
indenfor sine dybe skygger, hvadsomhelst der træder ind i
den, uden at det nogensinde kan gjenfindes, og den giver
intet tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
