Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Fra Ugarrowwas til Kilonga-Longas station
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
NOGLE AF KILONGA-LONGAS FOLK.
at Gud vilde forsyne dem med mere, naar det endelig 1887.
, . , Sept. 27
behøvedes. < Avatiko
Den 30te mødtes flod- og land-afdelingerne til frokosttid.
Denne dag havde officererne og jeg en fest. Stairs havde
opdaget en levende antilope i en faldgrube, og jeg havde
fundet en ret fersk fisk i en af de indfødtes kurvnet ved
mundingen af en liden bæk. Om ettermiddagen leiréde vi
os paa en del af flodbredden, der viste tegn paa at være
benyttet til landing, i nærheden af et færgested. Straks
efterat vi havde leiret os, skræmtes vi af tre skud. Disse
var tegn paa manyuema’ers nærmelse, og straks efter kom
der marscherende ind i leiren omkring et dusin mærid af et
godt udseende. De var følgesvende til Kilonga-Longa, Ugar
rowwas medbeiler paa den ødelæggelsesbane, som disse to
anførere har viet sig til.
Manyuema’erne underrettede os om, at Kilonga-Longa’s
koloni kun var fem dages reise fra os, og at vi, da landet
var übeboet, maatte sørge for rationer af pisang, som kunde
skaffes hinsides floden, og at der fremdeles laa en maaneds
vei mellem os og græslandet. De raadede os til at stanse
her i to dage for at forsyne os med føde, og hertil var vi
meget villige, da det var en bydende nødvendighed at søge
at opdage et eller andet slags proviant.
Under første dags ophold ledte vi forgjæves efter
føde, men den anden dag, ved tidligste daggry, afgik der
en sterk afdeling til den nordre bred under løitnant Stairs
og kirurg Parke. Om ettermiddagen kom vore furagører
tilbage med pisanger nok til at forsyne hver mand med
firti. Nogle af de mest paagaaende havde erholdt mere,
men den yderlig store nød havde gjort dem mindre nøie
regnende, og det havde lykkedes dem at stikke tilside en
liden reserve.
Den 3dje oktober, straks efterat vi om morgenen havde
forladt vor leir, kom vi ind i en grydeformet egn, omgivet
af aase, der hævede sig fra 250—600 fod over flodens speil,
og da vi kom til dens ende, saa vi en kroget, grøftagtig og
meget urolig elv. Sceneriet mindede om en canon fraCongo
i miniatur, begrænset som det var med rækker af høie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
