Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Hos manyuema’erne i Ipoto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
VORE SAVNEDE HØVEDSMÆNDS ANKOMST.
1887
Okt. 23
Ipoto.
og svage efter i sytten dage at have ernæret sig af, hvad
det übeboede vildnis kunde byde, var de ogsaa meget ned
slaaede over sit uheld. De havde naaet Ibina-floden, som
flyder fra s. 0., og truffet den to dagsmarscher ovenfor dens
sammenløb med Ituri; de havde da fylgt bifloden nedover
til sammenløbet, havde fundet en kano og roet over til den
høire bred, hvor de var nærved at omkomme af sult. Hel
digvis havde Uledi fundet dem tidsnok, havde givet dem
besked om retningen mod Ipoto, og de havde kravlet sig
frem til vor leir, det bedste de formaaede.
Inden aften kom Sangarameni, den tredje høvding, til
bage fra et plyndringstog med femten fine elfenbenstænder.
Han sagde, at han havde gaaet frem en tyve dages marsch
og havde fra en høi aas faaet øie paa en aaben egn, bestaa
ende af bare græsland.
Af en forsyning, jeg fik paa denne dag, var jeg istand
til at give hver mand to aks mais og at lægge op et par
kurve til Nelsons afdeling. Men sagerne havde ikke nogen
jevn fremgang, jeg kunde ikke opnaa noget gunstigt svar
paa min anmodning om en hjælpetrop. En af vore mænd
var af manyuema’erne bleven dræbt med spyd, idet han be
skyldtes for at have stjaalet korn paa markerne. En var bleven
hængt, tyve var bleven piskede for tyveri af ammunition, en
anden havde faaet 200 slag af manyuema’erne for et forsøg
paa tyveri. Bare mændene havde kunnet brage sin fornuft
i de dage, hvor snart vilde ikke alting have ordnet sig
anderledes!
Jeg havde talt til dem og formanet dem med fuldt alvor
til at «holde ud og fatte mod»; der var to maader at ordne
alt dette paa, men det var dem alene, jeg frygtedefor, siden
de foretrak manyuema’ernes levninger for vore lønninger og
vort arbeide. Manyuema’erne gav dem prøver paa, hvad de
kunde vente sig af dem; for os var de værste dage over;
alt, hvad vi havde at gjøre, var at marschere udenfor
manyuema’ernes plyndretogs yderste rækkevidde, da vilde vi
alle blive ligesaa sterke som de. Men nei! jeg kunde ligesaa
gjerne have tiltalt skovens trær som saadanne stakler, saa
gjennemtrukne af fortvilelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
