Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Hos manyuema’erne i Ipoto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887.
Okt. 26
Ipoto
ien nervøs og høilig anstrengt tilstand. Hvilen i araberleiren vil, Jiaaber
ieg bringe ham paafode igjen. Det er vist, at han i sin helbredstilstand
ikke kunde have fulgt os paa vore vandringer efter føde, han maatte være
styrfet om paa veien.
Jeg er etc. etc.
A. J. Mounteney Jephson.»
Følgende er kapt. Nelsons og kirurg Parkes rapporter.
Den arabiske landsby, Ipoto, den 6te novbr. 1887.
Kjære sir.
Hr Jephson ankom til min leir den 29de oktober med mandskabet til
læssene og med de levnetsmidler. De sendte mig. Mange tak for fødemidlerne,
jeg var i stor nød. Han vil sige Dem, i hvilken tilstand han fandt mig, og
hvor faa mænd der endnu var ilive. .
De forlod mig den 6te oktober, den 9de om morgenen nk jeg op en
kano og sendte Umari og tretten af de bedste mænd, jeg kunde finde (de var
aUe meget daarlige), over floden for at lede efter føde. Den Bde kom Assani
(af Iste kompani) til mig og sagde, at han var kommen tilbage tra kolonnen
som syg. Samme dag kom Uledis broder til leiren, sagde mig, at han var
gaaet feil, medens han søgte efter bananer i nærheden af den leir, hvor vi
fandt manyuema-folkene.
Den 10de saa jeg, at Juma, en af Stairs høvedsmænd, om natten var rømt
med 10 mand og havde stjaalet en kano og seilet nedad floden. Den Ilte
tællede jeg mændene og fandt kun sytten (jeg havde to og femti den første
dag) resten var gaaet sin vei, enten efter kolonnen eller nedad floden. Den
14de døde en mand. Umari kom tilbage med meget faa bananer, omtrent
nok for to dage; dog var de meget velkomne, da jeg hidtil kun havde faaet grøn
sager og sop at spise. Den 15de døde atter en mand, og jeg fandt, at baadi
(Iste kompani) samt nogle andre mænd var kommen til leiren om natten og
havde stjaalet den kano, som Umari havde sat tilbage over floden med, og
gaaet nedover. Den 17de gik Umari med 21 mand bort for at lede etter
føde- den 19de døde der en, den 22de to; den 23de en: den 29de to; Jephson
ankom paa denne dag. Den 30te døde der en; vi forlod leiren paa veien
Umari var ikke vendt tilbage; men han vil sikkert komme hertil, hvis han
er ilive, men jeg kan ikke sige, hvor mange der naar hertil med ham kanske
fem eller seks. Med undtagelse af de faa bananer, jeg fik af Umari, har jeg
levet udelukkende af grønt, sop og nogle faa mabengu. Jeg havde ti såar
paa venstre ben og fod og var saaledes ude af stand til seiv at søge etter
føde og jeg blev holdt ilive udelukkende af mine to tjenere og kile Baruk, en
af mit kompani, og Abdalla. en mand, som Stairs havde efterladt hos mig.
Jeg var meget svag, da Jephson kom, men nu føler jeg mig lidt bedre. Vi
kom til landsbyen den 3dje novbr. Høvdingen Ismaili bragte mig, den dag jeg
kom, et meget lidet kvantum grovt mel og to smaa tørrede fiske, omtrent nok
til et maaltid. . , , !,
Igaar, da der ingen mad var ankommet i to dage, sendte vi bud der
etter, og Ismaili sendte os et lidet maaltid efter en god del bryderi. For øie
blikket lever jeg af mine klæder; kun med vanskelighed faar vi noget tra
høvdingen. Idag gik dr. Parke og jeg til høvdingen med Hamis Pan som
tolk og talte til ham om føde. Han sagde os, at der ingen overenskomst var
truffet af Dem angaaende min føde, og at han underholdt doktoren og mig
ganske af sin egen godhed, og han negtede at underholde vore tjenere,_to i tal
(færre kan vi umulig hjælpe os med), da De aldrig har bedet ham gjøre det.
Jeg har den æie at være etc. etc.
E. H. Nelson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
