Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
MORGENEN BRYDER FREM.
Femten pisanger og et maisaks udgjør en kongelig
ration, sammenlignet med to maisaks eller en haandfuld bær
eller et dusin sop. Det var dog ikke beregnet paa at gjøre
folk altfor glade, skjønt vore folk af naturen var lette om
hjertet og lystige.
«Men bryd eder ikke om det, gutter,» sagde jeg, da
jeg uddelte den sparsommelige føde til de stakkels hungrige
mennesker, «morgenen bryder frem; en uge til, og I skal se
enden paa eders møisommeligheder.»
Der svaredes ikke med ord, kun et sygeligt smil oplyste
de af suiten skjærpede træk. Vore officerer havde baaret
disse savn med samme aand, som Cæsar tilskriver Antonius,
og som om de var fødte dertil. De levede af de flade
skovbønner, de syrlige vilde frugter og besynderlige sop
med samme smilende tilfredshed som sybariter ved et fest
maaltid. En af dem betalte endogsaa £ 1000 for denne
stakkels forrettighed og var næsten bleven betragtet som
for blødagtig og kræsen for dette haarde liv i Afrika.
Officererne havde været et lysende eksempel for vore mørke
følgesvende, hvoraf mange sandelig var bleven opmuntrede
til at stræve for livet ved det lyse, haabefulde udseende, vore
officerer bar tilskue under de mangfoldige ulyksalige hjem
søgelser.
Dagen derpaa gik vi over vandskillet mellem Ihuru og
Ituri, og vi vadede nu over kjølige vasdrag, der flød mod
venstre eller mod Ihuru. Aaser hævede sig til høire og ven
stre i form af skovbevoksede kegler og bjergrygge, og efter
at have marscheret 93/4 mil gjorde vi holdt for natten i Vestre-
Indekaru ved foden af et bjerg, hvis top hævede sig 600
fod over landsbyen. En anden kort marsch bragte os til en
landsby, anlagt halvveis oppe paa et stort bjerg, og som kan
kaldes Østre-Indekaru, og aneroidbarometret viste, at vi var
4097 fod (1258 m.) over oceanet. Fra denne landsby fik vi den
første frie udsigt over vore omgivelser. Istedenfor at kravle i
tusmørket som store toføddede væsner, 30 favne under niveauet
for dagens hvide lys, tvungne til at erkjende vor lidenhed
Uledi. Hvert af karavanens medlemmer fik et maisaks og 1887.
_, r ~ Nov. 4.
15 pisanger som ration. XT ,
Femten pisanger og et maisaks udgjør en kongelig Uh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
