Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 I DET MØRKBSTE AFRIKA.
1887
Nov. 28,
Inden-
duru
j
speider, som opdagede en sti mod øst. Vi besluttede os til
at følge den.
Den 29de forlod vi Indenduru og kom ved middagstid
til Indepessu, og om ettermiddagen styrede vi ad en nordlig
sti til baburu’ernes bygd; paa fem timer havde vi til
bagelagt ti mil (16 kilom.), hvilket var en overmaade god
vandring.
Næste morgen, effcer i halvanden time at have gaaet
langs en taalelig god fodsti, kom vi ud af skoven *og havde
lige for os en vid rydning paa omtrent 240 acres (ca. 100
hektar). Træerne var ganske nylig fældede. Dette betegnede
en mægtig stammes ankomst, eller at gamle bosiddere i sterkt
antal nylig var flyttede til nye grunde i den hensigt at sikre
sig mange materielle nydelser. En fangen waburu-kvinde
viste os veien midt igjennem den udstrakte braate, hvoraf
det bare syn var afskrækkende. En time senere var vi
igjennem den, ikke uden revne skind og megen skjælven, og
derpaa førte stien opover en magelig bakke op paa en høide,
hvis kam strakte sig langt fremover. Fordybningerne til
begge sider af den viste uhyre lunde af pisang og mange
daarlig stelte haver, anvendte til grønsager og græskar. Inden
en halv time fra toppen af bakken havde vi naaet en høide,
som lovede snart at yde os en udsigt, mere vidtstrakt end
nogen, vi i den sidste tid havde været vante til, og vi
skyndte os glade opover og kom snart ind i en række af
landsbyer, der fulgte bakkehældet. En landsby i disse egne
gav os altid en vel trampet landevei, 40—60 fod bred; i en
række af slige landsbyer vilde det ikke tåge lang tid at gaa
en mil. Vi havde passeret flere smukke, særskilte lange
kvartaler af lave bygninger, da den mand, der gik i spidsen
af fortroppen, kom løbende hurtig nedover imod mig. Han
bad mig at kaste et blik mod solopgang, og idet jeg vendte
øinene i den retning, mødte de det behagelige syn af et
smukt afvekslende landskab af græsland og skov, jevne sletter
og græsbevoksede skraaninger, dale og bakker, fjeldknauser
og blødt afrundede høider, et sandt «land af aase og dale,
som drikker himlens regn». At det aabne land var, vel
vandet, saa man af de mange uregelmæssige linjer af trær,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
