Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Gjennem skovene til Mazambonis tinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Nov. 30.
tøikwnru
ikke bedrag? Kan det være muligt, at vi er nær enden
paa dette skovhelvede?» Seiv var de overbeviste, faa
øieblikke efterat de havde lagt sine byrder fra sig, og
betragtede udsigten med beundring og henrykt overraskelse.
«Ja, venner, det er sandt. Ved Guds naade nærmer vi os
enden paa vor trældom og vort fangenskab.» Med længsel
strakte de hænderne langt ud mod det herlige land, og alle
saa i taknemmelig tilbedelse op mod den straalende blaa him
mel; efter at have stirret en stund, som om de var fortryllede,
kom de atter til sig seiv med et dybt suk, og da de vendte
hovederne, se! den mørke skov reiste sig bortover i det
uendelige mod vest, og de truede mod den med knyttede
næver og med bevægelser, der udtrykte mistillid og had.
Glødende i en feber af pludselig begeistring, bebreidede de
den dens grusomhed mod dem seiv og deres slegtninge; de
sammenlignede den med helvede, anklagede den for mordet
paa et hundrede af deres kamerater, de kaldte den soppenes
og skovbønnernes vildnis; men den store skov, der laa foran
dem, stor som et helt fastland, døsig som et kjæmpedyr, med.
dets uhyre pels tyndt tilsløret af dampformige uddunst
ninger, den svarede ikke et ord, men laa der i sin forstokkede
taushed, angerløs og uforsonlig som altid.
Fra s. o. mod s. strakte der sig en række af bjerge, mellem
6 og 7 000 fod (ca. 2 000 m.) over havet. En fangen kvinde
pegede mod s. o. som retningen for vor vei mod det store vand,
som «uafbrudtrullede mod stranden med drønende larm, løftende
og drivende sandet foran sig»; men da vi var paa 1° 22’
s. br. paa samme parallel som Kavalli, der var vort maal,
foretrak jeg at styre mod øst lige mod dette sted.
Gamle Boryo, Ibwiris høvding, havde med haanden
tegnet en halvcirkel fra s. o. mod n. v. som Ituri-flodens
løb og sagde, at floden havde sit udspring paa en slette ved
foden af et stort bjerg eller en aasrække. S. o. for
Pisgah kunde vi ikke se nogen slette, men en dyb skov
bevokset dal, og dersom vore øine ikke bedrog os, syntes
skoven at stige opover aasrækkens skraaninger saa langt
som til dens toppe. Fem maaneders vandring i en uafbrudt
skov var visselig erfaring nok; en forandring skulde derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
